Medalje og erfaring med hjem fra Sweden Tour i Stockholm

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

I weekenden var Virumspillerne Felix Stahl Eriksen, Oscar Alsted og Emil Hasselbalch taget til Sweden Tour Spårvägsspelen 2024 i Stockholm. Med i selskabet var også Villads Bergholt, Hvidovre, og Marcus Jensen, Hillerød. Drengene var en fornøjelse med masser af hepperi og coaching. 

Felix og Emil – begge årgang 2010 – spillede P13, P14 og P16, hvor Oscar, der er årgang 2009, spillede P14, P15 og P16.

P13

P13 var direkte i cup – vind eller forsvind. Felix vinder sin første kamp, men taber derefter 13-11 i 4. sæt til Frank Josefsson, Uppsala BTK. Emil vinder sine første tre kampe og går i semifinalen. Her taber Emil en tæt 4-sæts kamp. Emil får således bronze. Dette er Emils fjerde podieplads i dette års Sweden Tour serie.

P14

I P14 er alle tre Virum-spillere med. Det er puljespil og Emil og Oscar vinder sin pulje med to sejre, Felix taber en enkelt og går videre som 2’er. Felix og Oscar vinder én efter puljen, Emil vinder de to første. I 1/8 finalen møder Emil August Broms, som er 8. seedet i rækken. Emil kommer bagud 2-0, men får vendt kampen og får en stærk sejr 3-2. I kvartfinalen møder Emil 1. seedet Adam Wallin, som var en for stor mundfuld for Emil. Sættene var dog tætte og udgangen af en 9-7 føring i første sæt, kunne måske have gjort en lille forskel.

P15

Oscar var eneste Virum-deltagere i P15, hvor han vandt én kamp. Det var cup-spil fra start.

P16

I P16, som startede med pulje, var alle tre drenge med. Emil gik videre som 1’er, Felix videre som 2’er efter en god 5-sætssejr i puljen. Oscar måtte med bare et enkelt sæt se sig som 3’er i puljen og dermed ikke videre. Med 92 deltagere og mange gode spillere, var der lagt op til svære kampe fra start efter puljen. Felix møder Hjalmar Johansson, Norrtulls SK i første kamp og må se sig slået3-2. Emil møder Arvid Gustafsson Åmark, Mölndals BTK. Emil vinder 3-1. I 1/16 del møder han seedet spiller Theo Alvendal, Norrtulls SK. Emil kæmper, men må sande et 3-1 nederlag.

Endnu en Sweden Tour – vi ses der i næste sæson!

Fedt at være på tur sammen. Felix, Oscar, Emil, Marcus (Hillerød) og Villads (Hvidovre), var rigtig gode til at heppe og coache