Virum4 sikret plads i Østserien næste sæson

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Serieholdene 2023/2024

Skrevet af Christian Streit

 

Pre-Season forventninger til Virums fire Seriehold

Virum 4 er Serie1-holdet med målsætning om oprykning til Østserien.

Virum 5, som sidste år rykkede op fra Serie2 til Serie1, vil få det meget svært at holde sig i Serie1.

Virum 6, som sidste år rykkede op fra Serie3 til Serie2, formodes at klare sig rigtigt godt i Serie2.

Virum 7, som er et helt nyt hold, regnes med at kunne klare sig fremragende i Serie4.

 

Kampuge: 16 ud af 18:

 

Virum 4: Serie 1: Holdkaptajn Jes Arder

Jes Virum4 hold kunne med en sejr på hjemmebane mod Furesø i onsdags allerede 2 runder før slutningen af sæsonen sikre sig oprykning til Østserien samt en plads i kredskampene som topfavorit. Bookmakerne havde fjernet kampen fra deres hjemmesider, da en Virumsejr med denne ekstra motivation, kun ville have givet pengene 1 gang tilbage 😊. Jes tog ingen chancer og stillede op sammen med Karsten Flemin, Oscar Alsted og Niels Ramberg.

Begge doubler blev vundet i 4 sæt af Karsten/Oscar og Jes/Niels. Dermed var 2:0 føringen en realitet og nu manglede kun 6 sejre ud af de 12 singler for en plads i Østserien i næste sæson.

Oscar og Karsten vandt deres første singler i 4 sæt – Niels og Jes brugte kun 3 sæt hver. Dermed havde Virum en 6:0 føring efter den første runde af singlerne.

I anden runde af singlerne skulle oprykningen til Østserien blive en realitet, da alle 4 Virumspillere igen vandt deres singler – Karsten i 3 sæt, Niels i 4 sæt og Jes og Oscar fik lidt ekstra for pengene ved at vinde deres kampe i 5 sæt. Dermed var stillingen 10:0 og kampen var afgjort og oprykningen kunne fejres.

I sidste runde blev det så endnu en gang til 4 Virumsejre – Niels og Oscar i 3 sæt – og denne gang var det igen Jes og nu også Karsten som vandt i 5 sæt. Dermed var endnu en 14:0 sejr opnået af Virum4.

Stort tillykke til holdet for en meget overbevisende sæson som endte med oprykning. De sidste 2 kampe i denne sæson har dermed ingen betydning, men kan bruges som opvarmning for the post-season kredskampe, hvor Virum7 må forventes at være favorit når der skal spilles mod topholdene fra de andre Serie1 kredse.

Næste kamp er på mandag i Kildeskoven.

Virum 5: Serie 1: Holdkaptajn Christian Streit

Christians Virum5 hold kunne med en sejr fjerne alle teoretiske muligheder for nedrykning. Chancerne var gode, da Christians Serie1 hold skulle en tur til Kildeskoven i mandags og møde bundholdet som indtil videre ikke havde formået at hente et eneste point i denne sæson. Christian valgte at stille op sammen med Niels Ramberg, Virgil Baran og youngster debutant Seier Just Søndergaard.

Virgil/Niels gav modstanderne ingen chance og vandt deres double i bare 3 sæt. Seier/kaptajn Streit doublen skulle lige vende sig til hinandens spil, men da det var klaret kunne denne konstellation også sikre sig en double sejr – her i 4 sæt. Dermed havde Virum5 en 2:0 føring efter doublerne.

Virgil forhøjede føringen med sin single sejr til 3:0 med en 3-sæt sejr. Niels, som havde sin premiere for Virum5, vandt sin første match i 4 sæt for en 4:0 føring. Kaptajn Streit vandt sikkert i 3 sæt for en 5:0 føring. Så skulle Seier ud i sin første senior single holdkamp og det blev en svær start, hvor Seier lige skulle vende sig til en lidt anden spillestil af modstanderne end det Seier ellers kender til når han spiller mod andre ungdomsspillere. Men Seier fandt hurtigt ud af det og vendte en 0:1 sætstilling til en 3:1 sejr. Dermed var Virum foran med 6:0 og det lignede en holdsejr hvilket ville sikre Christians hold endnu en sæson i Serie1.

I anden runde af singlerne vandt Seier, Virgil og kaptajn Streit i 3 sæt – Niels vandt også, men brugte 4 sæt. Dermed var stillingen 10:0 og Virum5 spiller 100% i Serie1 næste sæson.

I sidste runde blev det så endnu engang til 4 Virumsejre, – Seier i 4 sæt, og kaptajn Streit, Virgil og Niels alle i bare 3 sæt. Dermed var kampen vundet 14:0.

Nu har Virum5 intet at spille om mere i de sidste 2 holdkampe i denne sæson – men det var jo langt over forventningerne, som var at man ville spille for at undgå nedrykning indtil sidste duel i den sidste kamp.

Næste kamp er så på hjemmebane på onsdag mod et top3 hold fra Herlev.

Virum 6: Serie 2: Holdkaptajn Inga Merkyte

Ingas Serie2 hold står kort før slutningen af sæsonen med gode muligheder for oprykning men det kræver nok 3 holdsejre og så afhænger det lidt af de andre holds kampe om det giver direkte oprykning (hvis man ender som nummer 1) eller om man skal spille med i kvalifikationsturneringen til Serie1 (hvis man ender som nummer 2). Men først skulle arbejdet gøres færdig med forhåbentlig 3 sejre i de sidste 3 kampe hvor man dog ikke møder nogle af de top 4 hold. Til denne hjemmekamp mod Amager valgte Inga Merkyte at stille op sammen med Henrik Guldahl, Anders Stahl Eriksen og Tamim Mahmoud.

Favoritrollen som Virum havde i denne holdkamp blev åbenlys, da begge doubler vandt deres kampe i bare 3 sæt (Anders&Tamim) og (Inga&Henrik). Med en 2:0 føring gik holdet så ind i singlerne.

Anders og Tamim vandt deres kampe i 3 sæt, Henrik vandt i 4 sæt. Dermed var stillingen 5:0. Desværre måtte kaptajn Inga acceptere et 3-sæt nederlag. Dermed var Virum kommet foran 5:1 efter den første runde af singlerne.

I anden runde vandt Henrik sin kamp i 3 sæt – Anders brugte 4 sæt. Dermed var stilling allerede nu 7:1. Tamim tabte sin kamp i 4 sæt, og Inga måtte sande endnu et nederlag. Dermed var stillingen 7:3 før de sidste 4 singler.

Henrik sikrede Virum det afgørende 8.point med en 4-sæt sejr. Tamim kom stærkt tilbage efter nederlaget i 2.runde med en 5-sæt sejr. Anders vandt også sin 3.single på denne aften – denne gang i 3 sæt. Dermed var stillingen 10:3 før kaptajn Inga spillede sin sidste kamp. Desværre blev det også her til et nederlag – denne gang i 4 sæt.

Slutresultatet var dermed en 10:4 sejr – Henrik og Anders vandt alle deres singler, Tamim vandt 2 ud af 3 singler, og Inga måtte desværre forlade Virumhallen med kun nederlag i singlerne.

Sejren holdt Virum6 fortsat på kurs – nu skal de sidste 2 kampe vindes, hvor Virum6 også er storfavoritter i begge kampe, og så bliver det spændende baseret på konkurrenternes resultater om det bliver til direkte oprykning eller en kvalifikationsturnering.

Næste kamp er på udebane på torsdag hos B77.

Virum 7: Serie 4: Holdkaptajn Peter Zimmermann

Peters Virum7 var i samme situation som Jes Virum4 hold – dvs. med en sejr i onsdags på udebane i Furesø ville oprykningen være sikret til Serie3. Samtidig ville også en plads i kredskampene som favorit være sikret. Så meget var på spil her i denne runde. Peter havde valgt at stille op sammen med Kim W og Tue D-H.

Svagpunktet på dette stærke Virumhold har uden tvivl været doublerne. Denne gang forsøgte Kim/Peter kombinationen sig – og som så ofte tidligere i sæsonen måtte Virum7 sande at man var kommet bagud 0:1 – denne gang efter en tæt 5-sæt gyser.

Men så er det jo godt at der kun er 1 double og man derefter spiller rigeligt med singler, hvilket indtil videre jo altid har vist sig at være garantien for sejr for dette hold.

Også her kunne Virum vende et 1:0 deficit til en 3:1 føring efter de første 3 singler. Tue og Kim vandt i 4 sæt – Peter fik spillet sig til en 5-sæt sejr. Med 3:1 føringen var der klarhed om at det krævede 3 single sejre mere ud af de sidste 6 singler for at sikre oprykningen og dermed spille Serie3 næste sæson.

Tue kunne ikke hente een af de vigtige 3 sejre, da det blev til et 5-sæt nederlag. Stillingen var dermed reduceret til en 3:2 føring for Virum. Men så vandt kaptajn Peter i 3 sæt og Kim fulgte op med en 4-sæt sejr. Dermed førte Virum 5:2 før de sidste 3 singler. Een single sejr mere og Virum vinder rækken og spiller Serie3 i sæsonen 2024/2025.

Peter tabte desværre sin kamp i 4 sæt, men så vandt både Tue og Kim deres kampe i 4 sæt, hvilket betød en 7:3 sejr ! Tillykke med oprykningen !

Kim havde vundet alle sine 3 singler, og Peter og Tue vandt begge 2 ud af 3 singler.

Dermed er der ikke noget at spille for mere for Virum7 i de sidste 2 kampe i denne sæson, men så venter en omgang kredskampe på Peters hold direkte efter sæsonen.

Næste kamp er på onsdag hjemme mod Hillerød 12.