Det er nok ikke gået forbi nogens øre eller øjne at det danske herrelandshold i Sydkorea har leveret fantastiske resultater og netop kvalificeret sig til Kvartfinalen. Holdet med Andet Lind, Jonathan Groth, Tobias Rasmussen, Thor Christensen og Martin Buch sikrede sig tilmed en plads til sommerens OL. Helt fantastisk!
Redaktion fangede Martin i Sydkorea og f,orsøgte at få en fornemmelse af oplevelse:
“Jeg oplevede kampen mod Ungarn i 1/8 finalen som fuldstændig vanvittig. Det føles virkelig fedt at være en del af noget så stort. Alle gav alt hvad de havde trods omstændighederne (vi spillede en kamp tidligere på dagen) og at det så lykkes til sidst er fuldstændig sindssygt. Jeg synes spillerne gør det vanvittigt godt inde på banen. Tobias havde haft problemer med spillet i de første par kampe, og at han går ind ved 2-2 mod Hribar, som har spillet super godt til den her turnering og tager den i femte sæt er virkelig ikke nemt og bare fucking mentalt stærkt! Groth var også drænet for energi til sidst, men spillede en super god kamp og viser bare han er en spiller af høj klasse. Anders kæmpede lidt med sig selv, men har vist hele turneringen at han er en topspiller. Linus, Thor og jeg gav den max gas på bænken. Jeg føler mig virkelig beæret over at være sammen med disse gutter i disse dage. Det er virkelig en speciel følelse – også selvom jeg ikke har spillet. Jeg kan virkelig mærke at vi er et hold, og det betyder rigtig meget for mig når Tobias slår den sidste bold ind. “
Landsholdet spiller kvartfinale live på Viaplay kl. 02 dansk tid natten til fredag.