Virums Emma Vendelbo var endnu en gang med det danske landshold til Sweden Tour stævne. Denne gang i Örebro. Emma har været travl på det senest. Først med landsholdet til Sweden Tour Eslöv, derefter landsholdslejr, og nu her Safir International i Örebro. Energien så imidlertid ikke til at være gået ud af ballonen – Emma leverede en meget konsistent indsats i de tre rækker hun var med i og fik nogle gode sejre med hjem.
I dame elite vandt Emma sin 4-mandspulje, vinder derefter de næste to runder. Møder i 1/8 finalen Nomin Basaan og taber 2-3. I Dame 20 vinder Emma også sin pulje og de næste to kampe. Igen rammer Emma Basaan og taber her 3 x 13-11. Lige ved og næsten. Men det er heller ikke hvem som helst Emma taber til – Bassan ender med at vinde rækken. I Dame 18 vinder Emma igen sin pulje og de næste tre kampe, her iblandt over den 2. seedet Sir Benjegaard med 3-1. Emma når således semifinalen, hvor hun møder Gabriella Aaltonen. Emma mødte hende også om fredagen, hvor Emma slog hende. Som Emma udtrykker det: “En af de bedste sejre til stævnet”. Denne gang trak Gabriella dog det længste strå med en 3-1 sejr.
Tillykke med de stærke resultater!