De to ungdomslandsholdspillere Emil Hasselbalch (Virum) og Malik Severinsen (Esbjerg) afslutter i dag en 6 dage lang træningslejr i Havirov, Tjekkiet.
Drengene var inviteret med i det ellers eksklusive selskab af Europas U13 Top12 spillere. Niveauet var højt, sparringen fantastisk, og ikke mindst var den orkestreret af ikke bare de respektive deltagerlandes landstrænere, men også en række andre kompetente trænere (https://www.ettu.org/en/n/news/2023/december/eurotalents-development-camp-u13-in-hav—-ov/). Drengene havde 2-3 træningspas/dag, hvor træningen, lejrens interne turnering, samt deres massive ryk på den europæiske rangliste i denne sæson, viser at drengene for alvor kan bide skeer med de bedste spillere i Europa. Det er stadig uvist hvad foråret byder på af europæiske stævner, men der er ingen tvivl om at de to danske spillere har stærk motivation til at udfordre de bedste spillere fra de andre europæiske lande.
Arrangørerne har lagt denne lille video op: https://www.instagram.com/reel/C04KBYstJ15/