Skrevet af Christian Streit
Virum 4 er Serie1-holdet med målsætning om oprykining til Østserien.
Virum 5, som sidste år rykkede op fra Serie2 til Serie1, vil får det meget svært at holde sig i Serie1.
Virum 6, som sidste år rykkede op fra Serie3 til Serie 2, formodes at klare sig rigtig godt i Serie2.
Virum 7, som er et helt nyt hold, regnes med vil kunne klare sig fremragende i Serie4.
Kampuge: 1 ud af 18:
Virum 4: Serie 1: Holdkaptajn Jes Arder
Holdkaptajn Jes havde valgt følgende spillere til den første kamp i sæsonen – udebanekampen mod Allerød 2: Henrik Koch, Jesper Christensen, Frederik Vater Sørensen og sig selv.
Doublerne blev splittet mellem holdene, da Henrik/Jes kunne vinde deres double, mens doublen Jesper/Frederik tabte. Dermed var stillingen 1:1 efter doublerne.
I første runde af singlerne vandt Jesper, Frederik og Jes deres singler. Det var kun Henrik som måtte acceptere et nederlag. Dermed var Virum kommet foran 4:2.
I anden runde af singlerne var det igen Jesper, Frederik og Jes som vandt deres kampe. Med Henriks nederlag betød dette en Virum føring på 7:3 – og dermed skulle der kun hentes 1 sejr i sidste runde for at vinde holdkampen.
I sidste runde blev det så til hele 3 sejre igen – denne gang Jesper, Henrik og Frederik. Her var det Jes som tabte sin single.
Dermed var en flot 10:4 udebanesejr blevet sikret, og Virum 4 lægger sig med det samme – som forventet – blandt førerholdene.
Frederik og Jesper havde dermed vundet alle 3 singler, Jes 2, og Henrik fik 1 sejr.
Næste kamp er så onsdag 11.oktober hjemme mod Brønshøj 2.
Virum 5: Serie 1: Holdkaptajn Christian Streit
Holdkaptajn Christian havde valgt at stille op sammen med Gunni Rode, Virgil Baran og Thomas Ostenfeld Larsen til den første kamp nogensinde på Serie1-niveau – hjemme mod Allerød 3.
Doublerne blev lige fordelt mellem holdene, da Gunni/Christian kunne hente en sejr, hvorimod Virgil/Thomas tabte. Dermed var stillingen 1:1 efter doublerne.
I første runde af singlerne kom Virum rigtigt “øv” fra start, hvor det blev til nederlag til alle 4 Virumspillere. Dermed var Virum kommet bagud 1:5.
I anden runde af singlerne kunne både Christian og Gunni sikre sig sejre. Men 4-point deficitet blev bibeholdt, da Virgil og Thomas begge tabte. Dermed var stillingen 3:7, og det krævede 4 sejre i sidste runde for at ende holdkampen med et remis.
I den sidste runde af singlerne, var det kun Virgil som kunne sikre sig en sejr,
Dermed var Virum 5 startet med et hjemmebane nederlag på 4:10.
Gunni, Virgil og Christian vandt hver 1 single – Thomas desværre ingen.
Virum 5 kan allerede se nu at det bliver meget svært i denne række, og tirsdag 10.oktober venter næste kamp, som er mod en af favoritterne til at vinde rækken – på udebane i Ballerup.
Virum 6: Serie 2: Holdkaptajn Inga Merkyte
Holdkaptajn Inga havde valgt at stille op sammen med Henrik Guldahl, Anders Stahl Eriksen og Tamim Mahmoud til udebanekampen mod Frederiksberg 5.
Doublerne blev også i denne kamp lige fordelt, da Inga/Henrik formåede at sejre, hvorimod Tamim/Anders måtte acceptere et nederlag. Dermed var stillingen 1:1 efter doublerne.
I første runde af singlerne blev det til sejre for Henrik, Anders og Tamim, og det var kun Inga som tabte. Dermed havde Virum en god 4:2 føring efter den første runde.
I anden runde af singlerne blev det så til sejre for Anders, Inga og Tamim – og kun Henrik med et nederlag. Dermed havde Virum sikret sig en flot 7:3 føring og det krævede kun 1 sejr fra sidste runde for at starte sæsonen med en forventet sejr.
Og i sidste runde blev det igen til 3 sejre (Anders, Henrik og Inga). Kun Tamim tabte. Dermed var en 10:4 sejr sikret og Virum 6 ligger dermed helt fra start på førstepladsen.
Anders vandt alle 3 kampe, hvorimod Henrik, Tamim og Inga alle vandt 2 kampe.
Næste kamp er hjemmebanekampen på onsdag 11.oktober mod Brønshøj 6.
Virum 7: Serie 4: Holdkaptajn Peter Zimmermann
Virum 7 skulle ikke spille i første runde. Dermed starter sæsonen først for Virum 7 i 2.runde på udebane mod Jægerspris 4 på tirsdag 10.oktober.