Fedt Sweden Tour stævne i Helsingborg

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Der er ikke så meget at end at sige “fedt stævne!”. Sweden Tour Rekordspelen i Helsingborg forløb fra den 29. sept. – 1. okt. 2023. Startende med Eliterækkerne fredag morgen, sluttende med P12 og P16 søndag sen eftermiddag. Bordtennis i topklasse fra morgen til aften med de bedste svenske spillere toppet op med landsholdspillere fra bl.a. England og Danmark. Flotte og professionelle rammer og et spillersystem hvor forsinkelser er en sjældenhed. Virum havde 12 spillere til start i. De var spredt ud i alle rækkerne, og mange havde valgt at spille hele tre rækker i løbet af weekenden. Det virkede som om at alle havde en sjov og spændende bordtennis weekend med en masse udfordrende kampe, og med op til 125 deltagere i nogle af rækkerne, fik spillerne noget for pengene. Herunder udpluk fra weekenden.

Theodor Rode  (tv) (årgang 2007) havde en fantastisk søndag, hvor han i rækken P16 med 121 deltagere kom helt frem til kvartfinalen!

Theo Dyekjær havde en god weekend. I Herre Elite var lodtrækningen ikke med Theo, da han allerede i anden kamp mødte den 2. seedet. og måtte se sig slået. I Herre Junior 20 var sagen en anden. Her spillede Theo rigtig godt og nåede kvartfinalen. Her møder Theo 1. seedet Charlie Carlsson. Theo fører 2-0 i sæt, men taber desværre 3-2.

Emma Clement Vendelbo (th) (årgang 2006) var med landsholdet i Helsingborg. Emma havde en god weekend med 1/8 finale i Dame Junior 20, og kvartfinalen i Dame Junior 18. Her var Emma ualmindelig tæt på en semifinale da hun tabte 12-10 i 5. sæt mod Christine Kalvatn, Fokus BTK

Intet kan slå Frederik Kristensen (årgang 2012) ud. Trods sin unge alder er Frederik allerede til sit andet Sweden Tour stævne i år. I den yngste mulige række P12, hvor de felste er et år ældre end Frederik. Men han klør på og vinder én og taber to kampe i puljen. Ikke nok til at gå videre, men Frederik får gode erfaringer med hjem. Og mon ikke vi ser Frederik til flere af de svenske stævner.

Flere resultater kan se på: http://resultat.ondata.se/001005/

Klubbens stævne-kalender med bl.a. Sweden Tour Stævnerne: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1Q7MaZL-TRvgaqR_PPKa-FeHw8omkDBfRB_NUchQTso0/edit#gid=0