To medaljer med hjem fra Sweden Tour Halmstad Masters 2023

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Den første stævnedag fredag var Theo Dyekjær, Sofus Andreasen og Frederik Vater i aktion. Theo Dyekjær kom til 1/8 finalen i både Herre Elite og Herre Junior 20. Sofus gik videre fra sin pulje i selv samme række og var yderst tæt på en overraskelse ved at tabe knebent 11-8 i femte til anden seedet Charlie Carlsson, Eskilstuna BTK. I Herre Elite nåede Sofus også videre, men tabte første kamp efter puljen. Frederik havde en hård dag i samme rækker, hvor det ikke blev til sejre.

Emma Vendelbo og Sally Lou var også i aktion. Emma Blev 3’er i sin pulje i Dame Elite og dermed ikke videre. I Dame Junior 20 tabte begge piger i deres første kamp (knockout system).

Den anden stævnedag lørdag var næsten alle Virumspillere i aktion. I P13 deltog Artur Kirsten Boesen og Emil Hasselbalch. Rækken var cup-spil fra start. Artur vandt sin første kamp, men tabte 3-1 i anden. Emil når frem til semifinalen, hvor han må se sig slået af hans landsholdskammerat og doublemakker Malik Severinsen. Tillykke med medaljen. I Herre Junior 18 gik Theodor Rode og Sofus Andreasen videre fra puljen som 2’er, hvor Kevin røg ud med to tabte kampe. Både Theodor og Sofus sidder over i 1/32 og taber begge den efterfølgende kamp.

Emil får bronze i P13

Søndag – sidste stævnedag. I Dame Junior 18 sidder Emma over i første kamp, vinder den næste, men må se sig slået derefter. Sally er også med i rækken, men taber sine kampe i puljen og går ikke videre.

I rækken Max 2700 når Theo Dyekjær finalen, som han taber knebent 11-9 i femte sæt. Tillykke med medaljen her.

I P16 gik Kevin, Theodor og Emil videre fra puljen. Kevin og Emil tabte deres første kamp efter puljen, Theodor vandt sin og gik videre til 1/8 med en solid 3-0 sejr, hvor han mødte Sebastian Larsson, Spårvägens BTK, som han desværre taber 3-2 til. I F16 gik Sally videre fra puljen, men tabte den første derefter.

Theodor i aktion

I P14 gik Artur og Emil videre fra puljen. Både Artur og Emil sad over i første kamp. Artur tabte sin næste mod Jacob Sträm, Ängby SK. Emil havde en WO og mødte i 1/16 Gustav Højslet, Ribe, som han vandt over 3-0. Emil taber desværre 1/8 finalen.

I P12 var Frederik og Artur. Frederik havde nogle gode kampe i puljen, men det blev ikke til sejre denne gang. Artur vandt én i sin pulje og gik videre. Her vandt Artur 1/16 finalen, men måtte se sig slået i 1/8 af Felix Olufsson.

Næste Sweden Tour stævne er i Helsingborg den 29. september 2023, hvor Virum også møder talstærkt op: https://www.btkrekord.se/wp-content/uploads/2023/07/Rekordspelen-2023.pdf