Seriehold Sæson 2022/2023
Skrevet af Christian Streit
Runde 5 ud af 18
Østserien (Virum3): Kaptajn Jes Harder
I torsdags skulle Jes’ Østserie hold en tur til Allerød og møde et hold som indtil videre havde præcis samme statistik som Virum3. Begge hold havde startet sæsonen med 3 sejre og 1 nederlag (6 point). Derfor var denne holdkamp yderst vigtig for at holde kontakten til de 2 førende hold. Jes havde derfor valgt at stille op sammen med Henrik Koch, Theodor Rode von Essen og Morten Hasselbalch.
Morten og Theodor var maksimalt motiveret fra første bold i deres double. Det var bordtennis på højt niveau og efter 3 sæt kunne Virum sikre sig en 1:0 føring. Jes og Henrik var ude i en ægte 5-sæt krimi. Desværre var marginalerne ikke lige på Virums side i de sidste dueller, og dermed var stillingen 1:1 efter doublerne.
Theodor fortsatte det flotte spil fra doublen i sin første single, og kunne også hente endnu et point hjem med en 4-sæt sejr. Resten af Virum3 var alle ude i 5-sæt marathon kampe. I modsætning til doublen tidligere, fik Virum dog skovlet sejrene hjem i alle 3 af disse kampe, hvilket bragte Virums føring op på 5:1 – men kampene var tættere end denne stilling lyder…
Den 2. runde af singlerne havde ikke helt denne samme drama på programmet. Morten og Henrik vandt begge i 3 sæt, desværre blev det til et 3-sæt nederlag til Theodor og et 4-sæt nederlag til Jes. Dermed var stillingen 7:3 i Virums favør før de sidste 4 singler. En særdeles god udgangsposition.
Theodor var ufattelig tæt på at hente det afgørende 8.point i sin single. Desværre var det på de sidste bolde at den 5-sæt match blev tabt…Dermed kom der lidt spænding ind i holdkampen igen, da føringen nu kun var på 7:4. Holdkaptajn Jes kunnne dog efterfølgende gøre det man håber en holdkaptajn kan gøre, nemlig at hamre det sidste søm i kisten med en flot 4-sæt sejr. Dermed var føringen på 8:4 og holdkampen var dermed afgjort. Henrik tabte så sin sidste kamp i 3 sæt, og Morten kunne med sin 3-sæt sejr fuldende dagens “sweep”, med doublesejr samt 3 single sejre. Derfor gik MVP æren til Morten.
Slutresultatet på 9:5 var et kæmpe skridt i den rigtige retning i kampen om oprykning. Hvor vigtigt sejren var, kan nemt ses i denne aktuelle stilling:
Serie1 (Virum5): Kaptajn Morten Hasselbalch
I tirsdags skulle Morten’s Serie1 hold møde op i Frederiksværk mod endnu et tophold. Efter nederlaget sidste uge mod holdet på første pladsen, var det denne gang tid til at møde holdet på 2.pladsen. Det var klart fra start at det skulle blive svært, og Morten havde valgt følgende 4 spillere til denne kamp: William Frank Warming, Casper Nortoft, Kevin Zhou og reserve Christian Streit.
Desværre kom doublen Casper/Kevin aldrig rigtigt ind i kampen og efter 3 sæt havde Frederiksværk allerede sikret sig en 1:0 føring. William og Christian havde aldrig spillet en double før, men kombinationen skulle vise sig at være vel-fungerende. Med en rimelig sikker 4-sæt sejr, kunne William/Christian udligne stillingen før singlerne til 1:1.
Casper spillede en udmærket single match, men måtte desværre overlade sejren i 4 sæt til modstanderen. Da Kevin efterfølgende tabte i 3 sæt, var stillingen 3:1. Christian vandt første sæt i sin første kamp på Serie1 niveau, og med en 10:8 føring i 2.sæt, var der helt klart chancer for mere end det 4-sæt nederlag det blev til i sidste ende. William var så den eneste Virum spiller som kunne vinde sin første single – med 3:1 i sæt. Dermed førte Frederiksværk med 4:2 på dette tidspunkt.
Kevin tabte efterfølgende i 3 sæt, og så var det vigtigt at Casper kunne finde sit A-spil frem og vinde sin 5-sæt gyser for at reducere afstanden til 5:3. William var også ude i en vild 5-sæt match, som desværre i 5.sæt blev tabt med 11:9. Christian var chanceløs i sin 2.kamp og måtte acceptere at Frederiksberg nu førte 7:3 med 4 singler tilbage.
William gjorde alt han kunne for at starte et comeback ved at vinde sin match i 3 sæt. Så var stillingen 7:4. Desværre tabte Kevin derefter sin match i 3 sæt, hvilket sikrede Frederiksværk sejren – og stillingen var lige nu 8:4. Casper tabte efterfølgende i 3 sæt. Christian var så i sin sidste kamp ude i en 5-sæt krimi, som desværre blev tabt 11:9 i 5.sæt. Dermed var slutresultatet 10:4 for favoritterne fra Frederiksværk.
MVP var William med double sejren samt 2 single sejre. Efter 2 sejre, 1 remis og 2 nederlag ligger Mortens Serie1 hold nu stabilt i midten af rækken. Det gode er, at man nu har spillet mod de 2 ubesejrede tophold:
Serie2 (Virum6): Kaptajn Christian Streit
I onsdags havde Christians Serie2 hold en hjemmebanekamp mod Frederikberg, som præcis havde samme statistik indtil videre som Virum. Begge hold havde startet med 3 sejre og 1 nederlag (6 point). Også her en vigtig kamp for at holde kontakten med førerholdet Team Egedal (8 point). Christian havde valgt at spille kampen sammen med Morten B. Jensen, Gunni Rode og Virgil Baran.
Den aldrig før brugte double konstellation af Virgil/Gunni viste sig at være en god ide, da doublen besejrede de 2 stærkeste spillere fra Frederiksberg. Morten/Christian vandt uden problemer i 3 sæt – dermed var føringen på 2:0 i hus.
Christian skruede føringen hurtigt op til 3:0 med en dominerende 3-sæt sejr. Gunni og Virgil var ude i 5-sæt matches. Begge holdt styr på nerverne og vandt vigtige sejre, som forhøjede føring til 5:0. På dette tidspunkt tænkte ingen at det ville udvikle sig til en meget tæt affære, som først skulle afgøres i sidste match. Frederiksberg kom nemlig stærkt tilbage med en 5-sæt sejr mod Morten, 4-sæt sejr mod Virgil og 3-sæt sejr mod Grunni. Dermed var stillingen 5:3. Heldigvis kunne Christian sætte en stopper for denne momentum ved at vinde en 3-sæt match for en 6:3 føring. Morten tabte desværre efterfølgende i 4 sæt – dermed var stillingen 6:4 før de sidste 4 singler.
Virgil tabte desværre en 5-sæt match, hvilket heldigvis blev udlignet af Gunnis vigtige 3-sæt sejr på dette tidspunkt, så Virum kunne holde en føring på 7:5 før Mortens og Christians singler gik igang. Morten tabte desværre i 3 sæt, hvilket sat scenen for Christian i kampens sidste match med en 7:6 føring. Christian vandt i 3 sæt, og dermed var slutresultatet 8:6. MVP blev holdkaptajn Christian med double sejren samt 3 single sejre. Hvor vigtigt denne sejr over Frederiksberg var kan nemt ses i nedenstående stilling. Vigtigheden af næste kamp, hvor Virum6 skal en tur til Brønshøj er åbenlyst:
Serie3 (Virum7): Kaptajn Peter Zimmermann
I mandags skulle Peters Virum7 hold en tur til Kildeskoven og prøve at fortsætte sejrene der. Peters hold havde indtil videre vundet alle 4 holdkampe og modstanderen fra Kildeskoven havde haft kun 1 sejr, 1 nederlag og 2 remis. Derfor var Virum naturligvis endnu engang favorit til denne kamp. Peter havde valgt følgende spillere til denne kamp: Inga Merkyte, Henrik Guldahl og Jakob Buus Petersen.
Til doublen havde man valgt at holde den højst-ratede Henrik udenfor, så doublen blev spillet af Inga og Jakob. Denne taktik gav ikke gevinst, da Inga/Jakob hurtigt tabte i 3 sæt. Dermed var Kildeskoven kommet foran 1:0.
Indtil videre ubesejrede Henrik skulle så ind i kampen, men desværre blev det til Henriks første single nederlag (i 4 sæt). Virum var nu bagud 2:0. Da Jakob også tabte i 4 sæt, var starten på holdkampen virkelig mislykkes. Stillingen var nu 3:0. Heldigvis kunne Inga i hendes første single sikre en 3-sæt sejr, for at stoppe blødningen. Stillingen var dermed efter første runde af singlerne 3:1 til Kildeskoven.
Desværre fortsatte både Henrik og Jakob med nederlag – Henrik i 4 sæt og Jakob i 5 sæt. Dette bragte stillingen til 5:1 i Kildeskovens favør med kun 4 singler tilbage. Heldigvis kunne Inga følge op på hendes første sejr med endnu en sejr – denne gang i 5 sæt – Dermed var Virum bagud med 5:2 før de sidste 3 singler.
Inga vandt også hendes 3.kamp – denne gang i 4 sæt – for at reducere Kildeskovens føring til 5:3 og dermed sikre den teoretiske mulighed for et uafgjort resultat efter at have været bagud 5:1. Nu var presset på Henrik og Jakob efter Inga havde gjort alt hun kunne for at holde liv i kampen. Henrik og Jakob formåede begge at vinde deres singler i 3 sæt og dermed fuldende et vildt comeback fra 5:1 til slutresultatet 5:5.
MVP var uden tvivl Inga med 3 single sejre. Det ene point kan være meget afgørende i sidste ende. Næste kamp er så mod topholdet København, hvor resultatet vil have kæmpe betydning for oprykningsdrømmene i dette direkte opgør mod medfavoritterne. Stillingen ser således ud:
Alt ovenstående betyder at Virum havde en udmærket uge med 2 sejre, 1 nederlag og 1 remis. Østerserie, Serie2 og Serie3 ligger alle lige udenfor oprykningspladserne – dog med realistisk chance for at spille en stor rolle i kampen om oprykning. Serie1 holdet ligger fornuftigt midt i rækken, hvor nedrykning slet ikke er et emne, men man nok også må indse efter de sidste 2 nederlag mod de 2 tophold, at det bliver meget svært at blande sig i oprykningskampen. Nu er der en uges pause for holdkampe, før det så går videre med runde 6 i efterfølgende uge.