Frisør hos Peter Open 2022 i Næstved
Skrevet af Christian Streit
I weekenden 5+6. november 2022 var der 11 Virumspillere som deltog i “Frisør hos Peter Open 2022”. 4 af de 11 deltog i junior-rækkerne (Liam Zhou, Leo Holm Olsen, Simon Torpe og Erik Pagaard Sand) og 7 var tildelt voksen-rækkerne (Tue Dyekjær-Hansen, Virgil Baran, Casper Nortoft, Christian Streit, Kevin Zhou, Theodor Rode von Essen og Theo Dyekjær). Hermed en oversigt hvordan de enkelte Virumspillere klarede sig i Næstved:
Liam Zhou:
Liam deltog i “Ydr/Ypg B” og i “Dr/Pg C”.
I Ydr/Ypg B var der tilmeldt 5 spillere som spille alle mod alle for at finde vinder-rækkefølgen. Liam formåede at vinde 2 kampe ud af 4, og dette var nok til en rigtig flot sølvmedalje – hvor kun Sara Bentsen fra Roskilde formåede at samle flere sejre sammen end Liam.
I Dr/Pg C var Liam kommet ind i en gruppe med 4 spillere. Desværre blev det til ingen sejre for Liam i de 3 gruppekampe. I B-slutspillets Semifinale blev det dog til en flot sejr i 3 sæt for Liam, hvilket gav Liam en finaleplads i B-slutspillet. Desværre gik finalen tabt i 3 sæt. Men dette var godt nok for endnu en sølvmedalje til Liam.
Leo Holm Olsen:
Leo deltog i Ydr/Ypg A, hvor der var 5 deltagere, som alle spillede i 1 gruppe mod hinanden. 2 af Leos modstandere var holdkammeraterne Erik og Simon fra Virum. Leo kæmpede hårdt og var tæt på at vinde 1 af sine 4 kampe, hvor nederlaget først kom i 5.sæt.
Simon Thorpe
Simon stillede op i Ydr/Ypg A samt Dr/Pg D:
I Ydr/Ypg A, var Simon i den ovennævnte 5-mands gruppe sammen med Erik og Leo. Med Simons 2 sejre ud af 4 kampe, fik Simon sikret sig en flot bronzemedalje. Især kampen mod holdkammerat Erik vil blive husket, da denne kunne have gået begge veje, men Erik vandt i 5.sæt mod Simon med 11:7.
I Dr/Pg D, var Simon også kommet i en række med 5 deltagere som igen skulle spille alle mod alle. Denne gang var Simon den eneste spiller fra Virum. Simon dominerede alle 4 kampe og vandt alle 4, hvilket sikrede en meget fortjent guldmedalje til Simon uden at tabe et eneste sæt i hele rækken.
Erik Pagaard Sand:
Erik var også i den 5-mands gruppe i Ydr/Ypg A, og med sejre mod Simon og Leo fra Virum samt en sejr mod Amagers Milas Kjær i 3 sæt, var de 3 ud af 4 sejre sikret, hvilket gav en flot sølvmedalje til Erik. Det var kun kampen mod Victor Bartholomæussen fra Frederiksberg, som Erik ikke kunne vinde. Victor vandt guld med 4 ud af 4 sejre.
Overordnede set, igen en fremragende indsats af vores ungdomsspillere. Men hvordan klarede de voksne sig?
Tue Dyekjær-Hansen:
10 spillere havde tilmeldt sig Senior 6 rækken og 1 af disse 10 var Tue Dyekjær-Hansen. De 10 spillere var delt op i 2 grupper med 5 spillere i hver. Tue formåede at vinde 2 kampe ud af de 4 kampe. Desværre var der 2 andre spillere i denne gruppe som vandt 3 kampe, hvilket betød at semifinalerne blev spillet uden deltagelse af Tue.
Virgil Baran:
Virgil deltog i Senior 3 og Senior 2.
I Senior 3 vandt Virgil sin første kamp tydelig i 3 sæt, og derfor krævede det nok kun 1 sejr mere for at gå videre fra gruppen. I Virgils 2. Kamp, var det 5.sæt som skulle afgøre tingene. Dette 5.sæt var lige så lige som de tidligere sæt, og spændingen var i top med stillingen 10:10. Desværre blev de næste 2 dueller tabt. Nederlaget betød at presset var blevet større i sidste kamp mod den bedste spiller i puljen. Med et 4-sæt nederlag var det slut for Virgil i senior 3.
I Senior 2 kom Virgil allerede i første kamp ud i 5 sæt. Desværre blev 5.sæt tabt med 11:8. Kamp nummer 2 skulle også ende i 5.sæt, og desværre igen med et nederlag – denne gang på 11:3. Dermed havde Virgil været tæt på at vinde 2 kampe i en markant højere ratinggruppe end Virgils rating faktisk er. Den sidste kamp kom Virgil foran i sæt med 1:0, men så var det som om luften gik ud af ballonen efter en lang dag i Næstved, og med 1:3 nederlaget var det så også slut for Virgil efter 3 nederlag.
Casper Nortoft:
Casper deltog i Senior 3 og Senior 2.
Casper Nortoft havde et fremragende gruppespil med 3 sejre, og endda med een af sejrene mod top-seedet Snorre fra Amager. Denne første plads i gruppen gav en billet til kvartfinalerne, hvor Joakim fra Furesø ventede. Casper var meget tæt på at gå videre til semifinalerne, men måtte acceptere et 5-sæt nederlag desværre. Joakim endte med at vinde sølv.
I klasse 2 fik Casper spillet sig frem til 2 sejre ud af 3 i gruppespillet, hvilket sikrede Casper endnu engang en plads i slutspillet. Her skulle Casper så møde Snorre igen som Casper havde vundet mod tidligere på dagen. Desværre gik den ikke endnu engang, og efter 4 tætte sæt, var 1/8-finalerne endestation for Casper.
Christian Streit:
Christian deltog i Senior 3 og Senior 2.
Christian formåede at vinde alle sine 3 gruppekampe i 3 sæt som top-seedet i gruppen og 2-seedet for hele rækken. Dette betød direkte en plads i kvartfinalerne, hvor Thomas Vejlgaard fra Furesø var modstanderen. Christian var bagud 7:10 i 5.sæt med 3 matchbolde mod sig, men formåede at vende sættet og dermed kampen til en 13:11 sejr i 5.sæt. Dette tog nok meget energi ud af Christian, da Christian hurtigt kom 0:2 bagud i den efterfølgende semifinale mod Tim Hansen. Christian var igen på vej tilbage med et vundet 3.sæt, men i 4.sæt gik det så ikke længere og Christian måtte nøjes med en bronzemedalje, mens Tim bookede en plads i finalen, som Tim også endte med at vinde i 3 sæt.
I klasse 2 kom Christian godt fra start med en overbevisende 3-sæt sejr. Desværre blev dette fuldt op af 2 nederlag – begge i 4 sæt – dog må det siges at 1 af nederlagene kom mod den senere guldvinder – Magnus Spottog fra Næstved.
Kevin Zhou;
Kevin deltog i Senior 1 og Senior Elite.
I Senior 1 var Kevin kommet i gruppe med Markus Jakobsen fra Amager, Jeppe Spottog fra Næstved og Senior 3 vinder Tim Hansen fra Kvik Næstved. 5-sæt sejren mod Tim var desværre ikke nok i forhold til at sikre sig en plads i slutspillet i kombination med 3-sæt nederlag mod både Markus og den senere guldvinder Jeppe Spottog.
I Senior Elite var Kevin kommet i en 3-mands pulje, og her var modstanderne desværre for stærke for Kevin. Det blev til 2 nederlag – begge i 3 sæt – mod Brian Hoffmann fra Amager og Noah Takeuchi fra Roskilde.
Theodor Rode von Essen
Theodor deltog i Senior 1 og Senior Elite.
I Senior 1 fik Theodor sikret sig 2 overbevisende gruppesejre i 3 sæt mod Jacob Petersen fra Næstved og Nicolai Dyg Jensen – også fra Næstved. Så gjorde det ikke så meget af den 3.kamp gik tabt i 3 sæt mod topseedet Anders Grosen Nielsen fra Roskilde, da en plads i 1/8-finalerne var sikret. Der ventede så Andreas Andreasen fra NFBTK, og med fremragende spil blev Andreas besejret i 4 tætte sæt. Dermed gik rejsen for Theodor videre til kvartfinalerne, hvor Kristian Ulrik Tvermoes var modstanderen. Det skulle blive en rigtig gyser over 5 sæt. Theodore holdt styr på nerverne og kunne vinde den afgørende 5.sæt med 11:7. I Semifinalen ventede så Jeppe Spottog som tidligere allerede havde vundet mod Kevin. Theodor kæmpede alt han kunne, men efter 4 sæt måtte Theodor nøjes med en rigtig flot bronzemedalje. Jeppe gik så også hele vejen og sikrede sig en finalesejr.
I Senior Elite, var Theodor landet i en 3-mands gruppe, hvor første kamp desværre gik tabt mod Eldijana Bentsen fra Rosilde. Den afgørende kamp var så mod Snorre fra Amager, og her kunne Theodor sikre sig en flot 4-sæt sejr, 18:16 i 4.sæt.1/8-finalerne var så mod Kristian Ulrik Tvermoes, som desværre gik tabt i 3 sæt. Dermed havde Theodor en 1:1 statistik mod Kristian på den dag.
Theo Dyekjær
Theo deltog i Senior Elite.
Theo startede helt som forventet med 2 sikre gruppespil sejre – begge bare i 3 sæt – mod Gabriel Berthelsen fra Amager og Nicolai Dyg Jensen fra Næstved. Dette betød at Theo sprang over 1/8-finalerne og blev direkte tildelt Markus Jakobsen fra Amager i kvartfinalerne. Også her dominerede Theo kampen og sikrede sig en klar 3-sæt sejr. Så det var virkelig først i semifinalen at Theo mødte reel modstand. Her ventede Eldijana Bentsen, som tidligere havde besejret Theodor Rode von Essen. Theo skulle få revanche for Theodor med en intens 5-sæt match som bød på bordtennis i topklasse. Theo sikrede sig finalepladsen ved at vinde 5.sæt med 11:7. I finalen ventede så et kendt ansigt på Theo. Finalen var endnu en brag af en kamp mod selveste Allan Bentsen fra Roskilde. Kampen gik igen hele vejen til 5.sæt, desværre for Theo denne gang i modsat retning med 7:11. Men stadig stort tillykke til Theo med sølvmedaljen i Senior Elite.
Alt ovenstående betød så at de 11 Virumspillere formåede at hente 8 medaljer fordelt således:
3x Bronze: (Simon Torpe, Christian Streit, Theodor Rode von Essen)
4x Sølv: (2x Liam Zhou, Erik Pagaard Sand, Theo Dyekjær)
1x Guld: (Simon Thorpe)
Næste stævne er allerede i kommende weekend, CPH Open, på lørdag 12.november 2022. Vi håber igen på mange Virum tilmeldinger og masser af hyggelige timer og gode bordtennis udfordringer.