Medaljer og oplevelser med hjem fra Sweden Tour Eslöv International

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

En del af Virums ungdomsspillere var taget til Sweden Tour stævnet i Eslöv på den anden side af Øresund. I alt 11 spillere og 3 coaches. Stævnet er et såkaldt A-stævne og har deltagelse af de bedste svenskere og tiltrækker traditionen tro spillere fra mange andre nationer, her ikke mindst fra Danmark. 

Herunder er et mindre billedligt sammendrag.

Emma Vendelbo (th.) var med landsholdet til Eslöv. I Dame Elite vandt Emma en og tabte to i puljen. Det var ikke nok til det videre cupspil. I D20 gik Emma fint videre fra puljen, vandt sin første kamp derefter, hvorefter Nomin Baasan, Eslövs AI BTK, slog Emma 3-1. I D18 gik Emma igen videre fra puljen og vandt de to første kampe efterfølgende. Agnes Svensson, Halmstad BTK blev Emmas endeligt i kvartfinalen.

Felix Stahl Eriksen har mange gange deltaget i Sweden Tour. Også denne gang var det med deltagelse i P13, P14 og P16. Felix klarede sig bedst i de to ældste klasser. I P14 vandt Felix sin pulje, bl.a. med en god sejr over Filip Arosell, IFK Lidingös BTK. Felix vandt første kamp efter puljen og tabte derefter til tyske Jeffrey Wei. I P16 blev det til anden plads i puljen og en kamp efter puljen. Felix spillede nogle rigtig gode kampe og viste solidt spil gennem turneringen.

Sally Lou (th.) spillede F16 og F18. I F16 blev det til en enkelt sejr efter pulje, P18 stoppede i første kamp efter puljen. Sally er dog klar igen om 14 dage, hvor hun sammen med bl.a. Emil Hasselbalch tager til Croatia Open.

Emil Hasselbalch fik en solid 2. plads med hjem fra Eslöv. Det var i rækken P13. Emil har tidligere på året fået både en 1. og 3. plads i rækken i Sweden Tour, og viste endnu en gang at han er med blandt de bedste. Emil var velspillende i rækken og kun Albin Ingestrøm kunne sætte en stopper for sejrsrækken i finalen, som blev vundet 3-1. Emil spillede også P14, hvor han tabte i 1/16 finale. Efter at have vundet puljen i P16, tabte Emil en tæt kamp til Aron Wigelius, IFK Lund Bordtennis.

Kevin Zhou spillede en god turnering i weekenden. Når Kevin rammer dagene, er det virkelig svært for modstanderne. Det sås bl.a. i rækken max2500, hvor Kevin fik en flot 3. plads. Bl.a. slog Kevin Sveriges bedste årgang 2010-spiller Vidar Larsson, Uppsala BTK. Kevin spillede også P16, hvor han var meget tæt på at nå en 5-sætter mod Helmer LidÉN, Norrtulls SK.

Brødrene Kiel Jakobsen prøvede for første gang kræfter med Sveriges A-stævner. Drengene stillede begge op i P14 og begge formåede flot at hive en sejr hjem i puljen og dermed sikre sig yderligere en kamp efter puljen. Her blev det dog svært på både Philip og Jonathan (th. på billedet). Men mon ikke vi ser dem begge igen i Sverige i næste sæson, hvor der i starten af sæsonen både er Sweden Tour stævner i Helsingborg, Karlskrona, Halmstad og Eslöv.

Ud over spillerne på billederne deltog også Theo Dyekjær i Herre Elite; Frederik Vater Sørensen i H20;  Christian Broch i P16 og P16; Musham Rishipree i P12 og P13; Senthil Siddharth i P12 og P13.  

Læs i øvrigt mere her: https://bordtennisdanmark.dk/nyheder/fremragende-danske-ungdomsresultater-i-sweden-tour-landstraenere-ser-optimistisk-paa-fremtiden/