Juleafslutning for motionsholdene

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Juleafslutning Motionsholdet 2023

Skrevet af Christian Streit

Tirsdag 19.december 2023 blev der afholdt Juleafslutning for Motionsholdet. Denne legendariske event er altid opdelt i en bordtennisturnering og efterfølgende hygge med spisning og prisuddeling….og ja en enkelt øl og/eller snaps bliver der nok også drukket.

Men lad os bare starte med bordtennisdelen. I de sidste mange år blev der altid afholdt en turnering udelukkende som “every man or woman for him-/herself”….og de sidste mange gange var de realistiske vindere nede på et antal mellem 2 og 3 – og de sidste 3 turneringer blev hver gang vundet af den samme spiller. Derfor ønskede vi nu at prøve noget nyt og dermed give alle en mulighed for at vinde turneringen.

Vi besluttede os derfor for første gang at spille en “double” turnering. De 14 deltagere blev via rating fordelt i 2 lodtrækningsgrupper, de 7 højst-ratede spillere og de 7 lavst-ratede spillere. For at sammensætte doublerne blev der så trukket 2 lod: et lod fra hver gruppe.

Dette betød at de 7 doubler så blev fordelt i 2 puljer, hvor man indenfor hver pulje spillede alle-mod-alle: Resultaterne på disse indledende puljekampe gav følgende puljeplaceringer:

Pulje A:

1.plads: Virgil Baran & Peter Zimmermann

2.plads: Henrik Guldahl & Kim Wolstrup

3.plads: Morten Bach & Jan Gabe

Pulje B:

1.plads: Christian Wieth & Heinz Wilkens

2.plads: Christian Streit & Klaus Yssing

3.plads: Gunni Rode & Michael Pedersen

4.plads: Erik Ambjørn & Tonni H.

 

De 2 topplacerede doubler fra hver pulje gik så videre til A-Slutspillet og de resterende doubler spillede så en alle-mod-alle pulje i B-Slutspillet:

B-Slutspillet endte med at give følgende podiumpladser:

Bronze: Morten Bach & Jan Gabe

Sølv: Erik Ambjørn & Tonni H

Guld: Gunni Rode & Michael Pedersen

 

I A-slutspillets semifinaler blev det til følgende resultater:

Henrik Guldahl & Kim Wolstrup vandt over Christian Wieth & Heinz Wilkens

Christian Streit & Klaus Yssing vandt over Virgil Baran & Peter Zimmermann

Overstående betød at bronzekampen i A-slutspillet blev til:

Christian Wieth & Heinz Wilkens vandt over Virgil Baran & Peter Zimmermann

Og så var det tid til den store finale i A-slutspillet:

Christian Streit & Klaus Yssing vandt over Henrik Guldahl & Kim Wolstrup

Ovenstående betød følgende podiumpladser i A-slutspillet:

Bronze: Christian Wieth & Heinz Wilkens

Sølv: Henrik Guldahl & Kim Wolstrup

Guld: Christian Streit & Klaus Yssing

Efter turneringen mødtes så alle 14 deltagere samt en skadet Thomas O. Larsen i cafeen i Virumhallen og hyggede flere timer i hinandens gode selskab. Der var organiseret lækre sild, nogle luksus smørrebrød og nogle lækre oste…og så var der også rigeligt med diverse drikkevarer. Deltagerne fik også deres præmier og aftenen endte så med ønsker om gode juledage plus at vi alle ser frem til endnu et år i Virum Bordtennisklub, hvor vi vil forsøge at forbedre os og fortsætte de flotte resultater både i holdkampe og diverse stævner.

Stort tak fra min side til Peter Zimmermann som har stået for meget af dette arrangement sammen med mig. Også stor tak til klubben som har været med til at støtte op omkring dette arrangement – også med en dejlig finansiel indsprøjtning.

Alle i Virum Bordtennis ønskes hermed en god juletid sammen med familie og venner og en fantastisk start på det nye år.

Sidste træning er torsdag 21.december 2023 og første træning er tirsdag 2. Januar 2024.