I weekenden var der slutspil i DT-rækkerne, som traditionen tro blev det afholdt i Odense, og Virums JL-hold havde ganske fortjent kvalificeret sig via en 4. plads i grundspillet efter en fin sæson. Både semifinaler og finalen/bronzekamp blev spillet søndag, henholdsvis kl. 10.00 og 14.00, så der var tidlig afgang fra Virumhallerne, hvor William Warming, Kevin Zhou, Anton Dong og Theodor Rode var klar til at spille for Virum trods læseferie og ventede eksaminer, og det var således Kasper og Emma der denne gang sad over.
Da Gladsaxe vandt grundspillet i ret overlegen stil, kunne de vælge modstander i semifinalen mellem nummer 3 og 4, dvs. Brøndby og Virum – og de valgte Brøndby, hvilket betød at Odense var vores semifinalemodstander. Det var vi faktisk godt tilfredse med, da vi jo lidt overraskende slog Odense i grundspillet og samtidigt troede at Maja fra Odense – ganske som Emma – skulle på bordtennislejr i Tyskland, men desværre nej. Det betød at Odense stillede op med deres 3 stærkeste spillere: Nick, Simon, og Maja – alle med godt over 2200 i rating! Og ganske som frygtet blev det er meget svær kamp for os…
Men, allerførst lige en opsummering om, hvornår en kamp er vundet i slutspillet: Der spilles altid kun indtil kampen er afgjort, dvs. indtil det ene hold har vundet 8 kampe. Der er jo 14 kampe i alt, inkl. de 2 altid vigtige doubler, så hvis det skulle blive 7-7 skal man i ”Golden Set”, hvor der spilles ét afgørende sæt om sejren – men fra en af de allerede spillede kampe. Det hold der er først til 7 point, må vælge hvilken kamp der skal streges først, så det andet hold, osv., indtil der til sidst er én kamp tilbage, hvor der således spilles 1 sæt for at finde vinderen. Det betyder, at rækkefølgen og de spillere man møder fra modstanderens hold, bliver ekstra vigtig!
Semifinale
Efter de obligatoriske 2 doublekampe var stillingen 1-1, hvor Anton og Theo med nød og næppe fik hevet en 5-sæts sejr hjem, hvorimod William og Kevin var chanceløse mod ligaens måske bedste
doublekonstellation, Nick og Simon. De første 2 singler var Anton mod Simon, og Theo mod Nick,
hvor Odense i begge kampe desværre vandt sikkert, henholdsvis 1-3 og 0-3 – hverken Anton eller
Theo fik rigtigt spillet til at fungere, og det går bare ikke mod så gode modstandere, og det var
tydeligt at der var frustration at spore hos begge Virumspillere. Bedre gik det i Williams første kamp mod Frederik, som William vandt sikkert 3-0 i god stil og med fint spil. Så var det Kevin mod Maja, og trods godt spil fra Kevins side endte han desværre med at tabe 1-3. Det betød at efter første singlerunde var stillingen 4-2 til Odense. Så blev det Antons tur til at spille mod Nick, og Theos tur til at spille mod Simon. Desværre igen med samme cifre, dvs. Anton tabte 1-3 og Theo 0-3, selvom det var ok tætte sæt i begge kampe. Igen kunne ingen af dem få spillet til at flyde sådan rigtigt, og Theo var især frustreret mod Simon, da han i det netop overstående Ungdoms DM i Virum (samt i grundspillet) havde slået Simon rimeligt sikkert. Og det betød at stillingen nu var 6-2 til Odense, og med ryggen mod muren var Odense således kun var 2 kampe fra at vinde semifinalen. De 2 næste kampe var William mod Maja og Kevin mod Frederik. William var desværre chanceløs mod Maja, som vandt 3-0, men heldigvis vandt Kevin 3-1 over Frederik med virkeligt godt spil og god attitude. Stillingen var således 7-3 til Odense inden ”sidste spillerunde”, og Virum var stadigvæk med på marginalerne – men blot endnu 1 sejr til Odense, og de ville have vundet semifinalen. Lodtrækningen havde gjort at Theo skulle møde den 3. +2200 spiller i sin sidste kamp – Maja – og baseret på hans 2 tidligere kampe på dagen så det sort ud. Og det startede da også skidt med et hurtigt tabt første sæt, men derefter vandt Theo rimeligt nemt de 2 næste sæt, for igen at gå lidt i stå og tabe det 4., men vandt så heldigvis det 5. sæt og derved kampen – og stillingen således 7-4 til Odense. Samtidigt spillede William mod Simon, men Simon var
bare for stærk og vandt kampen sikkert 3-0, og dermed vandt OB desværre – men fuldt fortjent –
semifinalen ligeså. Den anden semifinale blev vundet af Gladsaxe over Brøndby, og det var således
Brøndby Virum skulle møde i kampen om Bronze umiddelbart efter semifinalen.
Bronzekamp
Efter kampen mod Odense var der en lille times tid til bronzekampen mod Brøndby. Pausen blev
brugt til at trække frisk luft – og lufte et par frustrationer hér og dér – for der var på dette tidspunkt
utroligt varmt og ikke mindst fugtigt i hallen. Faktisk var der så fugtigt at flere af spillerne, på tværs af klubberne, sagde det nogle gange var svært at få traf og skru i bolden. Der blev i hvert fald lavet en del fejl i bronzekampen både fra vores og Brøndbys side, men om det var fugten eller nerverne der spillede det største puds, er svært at sige. Kampen startede med 2 hurtige 0-3 nederlag i begge doubler, hvilket satte Virum under stort pres med det samme. De første 2 singler var William mod Andreas og Anton mod Noah, på papiret nogle meget svære kampe – men begge Virumspillere ville det anderledes. William var topmotiveret – han ville simpelthen vinde den kamp – og spillede fantastisk, hvor den planlagte taktik blev fulgt til punkt og prikke: William trak meget af farten ud af spillet, var utrolig stærk i sine blokeringer, server, og kontraer, og Andres havde simpelthen ikke et modsvar. William kunne derfor trække sig sejrrigt ud med en flot 3-0 sejr, og en reducering til 1-2. Samtidigt vandt Anton endog meget sikkert 3-0 over Noah, og den indledende Brøndby føring var allerede reduceret til 2-2, pyha. Så var det Kevin og Theos tur mod henholdsvis Zune og Marco. Zune var meget stærkt spillende denne søndag, og var i Brøndbys semifinale mod Gladsaxe et mulehår fra at slå både Erik Høier og Adam Nottelmann, hvor han tabte begge kampe 2-3, og Kevin fik ganske rigtigt kam til sit hår. Det var en rigtig flot kamp med bordtennis af høj, høj kvalitet fra begge spillere, men desværre for Virum endte det 3-2 til Zune.
Nemmere gik det for Theo mod Marco, hvor Theo vandt ret overkommeligt 3-1. Stillingen var således helt tæt, 3-3. Så skulle Anton møde Andreas, og William Noah. Anton spillede igen godt – sikke en forstærkning han er for holdet, må man bare sige – og Andreas havde store problemer især med hans server som Andreas slet ikke kunne læse. På et tidspunkt siger Brøndbys træner til ham noget a la: ”Hvilken skru er der i?”, hvortil Andreas med at grin svarer ”Det ved jeg ikke…” og kæmper febrilsk men forgæves videre. Sikke et overskud at vise når man er så presset, god stil af Andreas som endte med at tabe 1-3. Omvendt var det William der havde problemer mod Noah, og måtte derfor se sig slået med 0-3. Igen var stillingen helt lige, 4-4, inden Kevin skulle møde Marco og Theo Zune. Og, trods godt spil fra Kevins side måtte han for anden gang i bronzekampen se sig slået 3-2, og desværre i en kamp han på papiret skulle have vundet. Som så ofte før var marginalerne ikke helt på Kevins side. Theos kamp mod Zune skulle også falde relativt komfortabelt ud til Theos fordel, hvis man altså kun kiggede på papiret (rating). Men som allerede nævnt er Zune inde i en virkelig god periode, og han spillede endnu en super kamp. Han gav Theo kamp til stregen og så længe ud til at trække det længste strå idet han var foran 2-1 i sæt og 8-6 i 4., men Theo kom tilbage, vandt 4. sæt 11-9. Begge spillere kæmpede i øvrigt med fugtigheden i salen på dette tidspunkt, som de fleste andre, og det var tydeligt at se at belægningen slet ikke fik fat nogle gange med virkeligt underlige fejl til følge. Trods en dårlig 2-4 start på 5. sæt, formåede Theo ved fantastisk spil at vendte det til 8-4 og 10-7, men Zune gav ikke op og kom på 9-10, hvorefter Theo noget så heldigt laver en baghåndsåbning der tager kanten, og vinder derfor 11-9. Selvom vi alle naturligvis holdt med Virum, så gjorde det ondt at se Zune tabe på denne mildest talt uheldige måde, men ikke desto mindre betød det udligning til 5-5 og spændingen var intakt.
Den ”sidste runde” bød på Kevin mod Andreas samt Anton mod Marco til at starte med. Kevin tabte 0-3 og Anton vandt 3-0, og stillingen var nu 6-6 inden de 2 sidste kampe. Som tidligere nævnt skal man i ”Golden Set” ved 7-7, men begge hold kunne stadigvæk vinde (eller tabe) 8-6 på dette tidspunkt. De sidste 2 kampe var således William mod Zune og Theo mod Noah. William var noget træt på dette tidspunkt, og kunne ikke rigtigt stille noget op mod Zune, og han endte med at tabe 0-3. Theo skulle møde sin ”onde ånd” men super gode ven Noah; de fik sammen en 3. plads til DM i double. I denne sæson havde Theo endnu ikke har vundet over ham trods flere meget tætte kampe, blandt andet til Youth Masters. Der var derfor nerver på, og Theo kunne igen ikke rigtigt få sit spil til at fungere, med alt for mange uprovokerede fejl, og samtidigt spillede Noah klogt og godt, og Theo kom derfor hurtigt bagud 0-2 i sæt. 3. sæt var tæt helt hele vejen, men Theo endte lidt heldigt med at vinde 11-9. I 4. sæt fik Theo ligesom mere selvtillid og han begyndte at sætte sine åbninger og blokeringer igen og igen, og det var tydeligt at Noah blev mere presset da Theo lukkede 4. sæt 11-7. Og således vandt Theo 5. sæt 11-5, men Noah havde altså også problemer med fugtigheden som så ud til at drille meget. Med udfaldet af de sidste 2 kampe var resultatet at stillingen nu var 7-7, og holdene skulle ud i ”Golden Sæt” for at vinde en vinder! Sjovt nok havde Gladsaxe vundet ”Golden Set” over Odense i finalen mens vores sidste 2 kampe blev afviklet, og det var således Gladsaxe der blev Danske Mestre i år – stort tillykke med det, og naturligvis også tillykke til Odense med sølvmedaljerne!
Anton Dong mod Noah Ibrahim
Kevin Zhou mod Andreas Kongsdal
Golden Set
Begge hold havde nu 5-10 minutter til at finde en strategi for skiftevis at ”strege kampe”, så der til
sidst kun er én tilbage. Som holdleder føltes det helt vildt hektisk og forvirrende, men vi kunne alle
blive enige om at vi ville strege doublerne som noget af det første. Men, derudover begik
holdlederen (Gunni) sin første ”Rookie Mistake” ved at glemme at spørge spillerne, om der var nogen der ikke ville spille, for så naturligvis at sortere dem fra. William forsøgte faktisk at fortælle at han ikke havde flere kræfter, og Kevin sagde at han meget gerne ville spille, men holdlederen fik ikke rigtigt fanget noget af det. Da kampene så skulle streges én efter én, fik vi ganske rigtigt streget doublerne, men af uvisse årsager kom holdlederen også til at strege en af Theos kampe (endnu en fejl), og pludseligt var der ikke mange kampe tilbage, men William mod Andreas var stadigvæk i spil; den kamp, hvor William viste fremragende spil og taktik som tidligere beskrevet. Derfor blev Kevin mod Andreas streget (endnu en fejl), og hvilken kamp der blev streget af Brøndby som den næstsidste står hen i det uvisse – men resultatet blev, at det var William mod Andreas der skulle spille igen. Desværre havde William vitterligt ikke mere energi, hverken fysisk eller mentalt, så det blev et hurtigt overstået sæt som Andreas vandt sikkert. Dermed fik Brøndby bronzemedaljer, og Virum måtte nøjes med 4. pladsen – stort tillykke til Brøndby med medaljerne, og for en vitterligt spændende holdkamp! Og 4. pladsen må holdlederen tage på sin kappe, og der skal lyde et stort ”Undskyld” til holdet, og især til William for ikke at have opfanget hans besked; beklager.
William Warming mod Andreas Kongsdal i Golden Set.
Status for sæsonen
Som holdleder har det været en fornøjelse at se holdet spille Juniorliga i år. Der skal også lyde en stor tak til Kevins far som også utrætteligt har deltaget, inkl. transport. Der har været gode kampe, som for eksempel sejren over Odense og det meget tætte (trods cifrene) nederlag mod Gladsaxe; knap så gode kampe, som for eksempel sejren (trods alt) over Amager; et knapt så godt nederlag mod Brøndby; og så en enkelt ”katastrofe” mod Hillerød, hvor holdet kollektivt gik ned. Alle spillerne – Kasper, Emma, Kevin, William, Anton, og Theo – har vundet vigtige kampe, og alle spillerne har tabt kampe. De har således alle været medvirkende til at Virum spillede sig i slutspillet – og med lidt held havde det måske endt med medaljer. En af de erfaringer som vi har gjort os, er at stort set alle de andre hold har coaches med ude til kampene; så vidt vides var Virum faktisk det eneste hold til slutspillet, inklusive Drengeligaen, som ikke havde en coach med. Økonomien skal naturligvis hænge sammen, men det er altså virkeligt ærgerligt, for det kunne have gjort hele forskellen i holdkampe som disse: Med helt tætte kampe, hvis der er lidt problemer med det mentale, ved ”Golden Set”, osv. Og selvom spillerne over tid er blevet bedre til at coache og støtte hinanden, er det bare ikke altid nok – og hvor fedt er det lige at det er et par fædre der bliver nødt til at træde til med pseudoråd eller en holdleder der ikke kan finde ud af at vælge kampe til ”Golden Sæt”?! Desuden var der meget familie med for at heppe på de andre hold, forståeligt for Odense på hjemmebane, men også fra både Gladsaxe og Brøndby. Der kunne fremtidige holdledere måske forsøge at sende mails ud for at høre om folk har lyst til at deltage ved et sådant arrangement, for det giver en super stemning (og måske en lille mental fordel).
En sidste ting der springer i øjnene, er hvor vigtige doublerne er! Ud af 4 double kampe denne
weekend vandt Virum altså kun 1 – og det skulle desværre vise sig at blive skæbnesvangert i
bronzekampen. I løbet af sæsonen blev det til 7 sejre og 7 nederlag; én gang vandt vi 2 og én gang
tabte vi 2, ellers 1 af hver. Selv mod de laverede placerede hold tabte vi hver gang én double kamp,
inklusive da vi tabte i ”Golden Set” mod Hillerød. Vi forsøgte flere kombinationer, blandt andet
baseret på Serie 1 kampe og ikke mindst spillernes input, men der var svært at finde faste gode
kombinationer. Og når double ikke bliver trænet særligt meget i klubben – helt sikkert også fordi
spillerne ikke gider – så er det bare svært. Men, det ændrer jo ikke ved at doublerne stadigvæk er
uhyre vigtige til holdkampe, og når både Odense, Brøndby og Gladsaxe har ret faste og øvede
doubler, vil de altid have en ekstra fordel. Med ønsket om en fremragende 2023-2024 sæson i alle rækker, unge som gamle – Forza Virum!