Runde 18 ud af 18 – DEN SIDSTE SERIE-RUNDE

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Seriehold Sæson 2022/2023

Skrevet af Christian Streit

 

Østserien (Virum3): Kaptajn Jes Arder

Jes Arder’s Østseriehold skulle spille deres sidste kamp i den regulære sæson mod Hvidovre, som allerede før kampen havde vundet rækken. Virum er allerede minimum garanteret at ende på en 3.plads, og med en sejr mod topholdet Hvidovre, ville man ved et samtidig nederlag af Hillerød stadig kunne hoppe op på en 2.plads. Chancerne for denne kombination var dog ikke særlig store, da Hillerød skulle spille mod Jægerspris som allerede før kampen havde sikret sig en 8.plads. Alligevel ville Jes prøve det nærmest umulige med at overhale Hillerød på den sidste spilledag. Derfor havde Jes valgt at team-up med Theodor Rode von Essen, Frederik Vater Sørensen og Morten Hasselbalch.

Morten/Theodor konsellationen skulle endnu engang vise sig at være en stærk double, der gav en flot 4-sæt sejr. Da Jes/Frederik efterfølgende kunne vinde en ægte 5-sæt krimi, var 2:0 føringen en realitet, og troen på en sejr mod topholdet i rækken fik næring.

2-point forspringet blev bibeholdt efter Jes’ 3-sæt nederlag og Morten’s 3-sæt sejr. Da Theodor bagefter kunne vinde sin første single i 3 sæt, havde Virum sikret sig en fantastisk 4:1 føring. Frederik var enorm tæt på at udbygge føringen yderligere, men måtte desværre acceptere et 5-sæt nederlag, som betød en 4:2 føring efter den første runde af singlerne.

Kaptajn Jes kom stærkt tilbage efter nederlaget i første kamp, og sikrede med en 4-sæt sejr en 5:2 føring. Morten og Theodor fortsatte deres perfekte aften med 4-sæt sejre, hvilket betød at Virum nu havde sikret sig en overraskende men fortjent føring på hele 7:2. Så var Frederik endnu engang ude i 5 sæt, men denne gang kunne Frederik slutte 5.sæt med en sejr. Denne sejr sikrede allerede det afgørende 8.point. Stillingen var nu 8:2 med kun 4 singler tilbage, som ikke havde den store betydning længere.

Jes tabte i 3 sæt, Theodor i 5 sæt. Dermed pyntede Hvidovre en smule på stillingen, da den nu var 8:4. Aftenen endte med at Morten tog en 5-sæt sejr efter at have været nede 0-2 i sæt og 8-10 i 3. sæt. En ubesejret aften til Morten. Frederik kunne så til sidst noteres for en walk-over sejr, da Hvidovres Jan Risom udgik med skade i sidste kamp. Dermed var slutstillingen 10:4.

Match MVP blev Morten med 1 double sejr og 3 single sejre. Sejren – i kombination med Hillerøds sejr – betyder at Virum ender på en 3.plads – bare et lille point bag Hillerød og 2 point bag Hvidovre. En virkelig flot sæson for Jes’ Østseriehold. Og selvom 3.pladsen egentlig ikke giver adgang til oprykningskampe, er der en realistisk mulighed at Virum alligevel deltager i disse kampe, da Hvidovre ikke må rykke op grundet diverse regler. Slutstillingen ser således ud:

Serie1 (Virum5): Kaptajn Morten Hasselbalch

Morten’s Serie1 hold skulle afslutte sæsonen mod Hillerød som stadig med en sejr kunne vinde rækken. Virum var allerede sikret en 5.plads og kunne med en underdog sejr stadig teoretisk rykke op på en 3.plads. Derfor var der stadig meget at spille for: Morten havde valgt følgende holdopstilling til kampen: William Warming,, Kasper Møller, debutant Anton Dong og reserve Virgil Baran.

Kasper/Virgil doublen havde det svært mod en stærk far/søn kombination, og måtte acceptere et 3-sæt nederlag. Den anden double blev til en ægte 5-sæt gyser. Anton og William fandt deres bedste spil frem ved de afgørende dueller i 5.sæt og kunne vinde denne med 11:9 for en 1:1 stilling efter doublerne.

Virgil spillede en udmærket kamp men var chanceløs i et 3-sæt nederlag mod toplistens førende spiller. Dermed var Hillerød kommet foran med 2:1. Det gik ikke meget bedre for resten af Virumspillerne i deres første kampe, som alle endte med 4-sæt nederlag. Dermed var Virum desværre – lidt som forventet – kommet bagud med 5:1.

I 2.runde kunne styrkeforskellen stadig ses tydeligt, da det blev til 3-sæt nederlag for Virgil, Kasper og William. Dermed var kampen desværre allerede afgjort – 8:1 bagud. Anton kunne dog hente Virums første singlesejr med en flot 3-sæt sejr for at pynte på stillingen: 8:2.

I den sidste runde af singlerne blev det desværre til endnu et 3-sæt nederlag for Virgil. Kasper var rigtigt godt med i sin sidste single på denne aften, og var også tæt på en sejr, men det endte desværre med et 5-sæt nederlag. Stillingen var dermed 10:2. William kom dog på tavlen i sin sidste single med en flot 4-sæt sejr, og så var det tid til kampen mellem de 2 højst-ratede spillere fra hvert sit hold. Anton Dong mod Matthias Jensen. Mathias var naturligvis favorit, men det lykkedes for Anton at besejre Mathias i en spændende 5-sæt match. Dermed var slutresultatet et 10:4 nederlag.

Match MVP blev Anton med 1 double sejr og 2 single sejre. Nederlaget betyder at Virum nu ender sæsonen på en flot og godkendt 5.plads, som kan ses i nedenstående slutstilling:  

Serie2 (Virum6): Kaptajn Christian Streit

Christian’s Serie2 hold havde chancen i torsdags i Allerød med en sejr at blive bedste 2’er ud af de 5 Serie2 kredse, og dermed automatisk at sikre oprykningen til Serie1. Ved uafgjort eller nederlag ville en svær oprykningskamp vente på Christians hold d. 20.april mod een af de andre 2’ere i de andre kredse. Denne kamp ønskede kaptajn Christian ikke at spille. Dermed var en sejr pligt og Christian stillede op sammen med Gunni Rode, Virgil Baran og Morten B. Jensen.

Morten/Christian doublen sikrede sig en flot 3-sæt sejr for en 1:0 føring. Gunni/Virgil var bagud 1:2 i sæt, men kæmpede sig flot tilbage og kunne vinde 5.sæt med 11:7 for at sikre en meget vigtig 2:0 føring i denne ultimative sidste holdkamp.

Christian startede med det samme mod deres stærkeste spiller og kom også foran 2:0 i sæt, men det blev på trods af matchbolde, et nederlag for kaptajn Christian da de næste 3 sæt alle blev tabt med 10:12. Dermed var føringen reduceret til 2:1. Virgil kunne derimod sikre sig en 3-sæt sejr for at genetablere en 2-point føring – 3:1. Denne 2-point føring blev også bibeholdt efter Gunni’s 4-sæt nederlag samt Morten’s 3-sæt sejr. Stillingen var nu 4:2.

Nu var det Virgil’s tur mod deres stærkeste spiller – og som Christian – tabte Virgil også i 5 sæt mod ham. Dermed var føringen nu kun på 4:3. Ville Virum virkelig tabe den bedste 2.plads som sikrer direkte oprykning? Holdkaptajn Christian kunne nu med en 3-sæt sejr ikke kun forhøje føringen til 5:3 men også give den boost til holdet som var nødvendigt. Morten og Gunni fulgte flot op på den sejr med 3-sæt sejre til begge Virumspillere.  Dermed var føringen 7:3 før de sidste 4 singler. Og der manglede dermed kun 1 sejr for at sikre oprykningen.

Morten tabte desværre mod deres stærkeste spiller i 3 sæt. Dermed havde den stærkeste Allerødspiller vundet alle sine 3 singler på denne torsdag aften. Efterfølgende kunne Christian, Gunni og Virgil alle vinde deres kampe i bare 3 sæt for et slutresultat på 10:4.

Match MVP blev Christian som havde tabt mindre sæt end de andre Virumspillere, som alle havde vundet 1 double og 2 singler. Matchsejren betød at Christians Serie2 hold ender sæsonen som den bedste 2’er ud af de 5 Serie2 kredse, og dermed spiller Serie1 næste sæson.

Serie3 (Virum7): Kaptajn Peter Zimmermann

Peter’s Serie3 hold havde i torsdags på hjemmebane den kæmpe mulighed at sikre rækkesejren og oprykning ved at bare skulle besejre det absolute bundhold i rækken. Egentlig var det umuligt at tabe point i denne kamp…men kunne Peter’s hold holde styr på nerverne, hvilket i de sidste uger var problemet. Rækkesejren og oprykningen kunne jo allerede havde været sikret flere gange, men så blev chancen flere gange ikke udnyttet. Nu er det sidste chance. Peter havde valgt følgende hold: Anders Stahl Eriksen, Henrik Guldahl og Inga Merkyte.

Den kæmpe styrkeforskel kunne ses i alle kampe…Fra første kamp, hvilket var en 3-sæt double sejr til Henrik/Inga doublen – helt hen til sidste match, som var en 3-sæt sejr for Anders. Det blev til en klar 10:0 sejr, hvor der kun blev tabt 1 sæt i hele holdkampen (Inga).

Match MVP blev Henrik med en double sejr og 3 single sejre uden et tabt sæt (Anders tabte heller ikke nogle sæt, men spillede ikke doublen)

Sejren betød at Peter’s Serie3 hold vandt rækken og sikrede sig oprykning til Serie2 i næste sæson – stort tillykke!