16 Virum spillere var mødt op over weekenden d. 17. & 18.september på Amager for at spille endnu et stævne – denne gang Amager Open 2022. Det blev til mange gode resultater, masser af gode kampe og masser af hygge.
Hermed en oversigt over hvordan det gik Virumspillerne i de forskellige rækker:
Ungdom 1:
Leo Holm Olsen havde en stærk gruppefase med 3 sejre og kun 1 nederlag. Dette sikrede Leo en plads i kvartfinalerne, som desværre blev tabt mod den senere sølv-vinder.
Ungdom 3:
Virum havde hele 4 spillere med i denne række:
Frederik Kristensen hentede 1 sejr, men i forbindelse med 2 nederlag, var det desværre ikke nok for at sikre sig en plads i 1/8-finalerne.
Erik Pagaard Sand hentede en sejr mere, dvs. 2 sejre og kun 1 nederlag, hvilket sikrede en plads i 1/8-finalerne. Denne kunne også vindes, og så var det tid til en kvartfinale mod Brunon Nowak, som desværre blev tabt i 4 tætte sæt.
Linus Lind Thomsen vandt alle 3 gruppekampe, sejrede også overbevisende i 3 sæt både i 1/8-finalerne, samt kvartfinalerne, men så i semifinalen var det desværre slut for Linus efter et nederlag til lige netop Brunon Nowak. Men stadig et flot resultat og tillykke med bronzemedaljen.
Artur Boesen Kirsten vandt også alle 3 gruppekampe. Derefter fulgte sejre i 1/8, i kvartfinalen samt semifinalen. Finalen skulle så lige netop spilles mod Brunon Nowak som lige havde vundet over 2 af Arturs holdkammerater. Heldigvis kunne Artur tage revanche og besejre lige netop Brunon Nowak i en spændende finale. Tillykke med guldet!
Ungdom 4:
Lilje Strøm Steenberg var kommet i en svær gruppe, men kæmpede med alt hun havde – kunne dog desværre ikke helt klare en sejr i hendes 4 kampe.
Mads Hyldager dominerede i de 4 gruppekampe med 4 sejre, men desværre var det endestation for Mads i semifinalen mod den senere vinder Tillykke med bronzemedaljen !
Ungdom 5:
Mads Hyldager stillede også op i Ungdom 5, hvor det blev til 3 sejre i gruppespillet. Kvartfinalen og semifinalen kunne Mads også vinde, hvilket sikrede en plads i den store finale.
Felix Stahl Eriksen fra Virum skulle ende med at blive Mads modstander i finalen, efter 4 gruppespil sejre, spændende og succesfulde kvart- og semifinaler.
Virumbraget i finalen kunne Felix så vinde i 4 sæt. Stort tillykke til Mads for sølvmedaljen og naturligvis Felix for guldet!
Ungdom 6:
Felix Stahl Eriksen stillede også op i Ungdom 6, men på trods af 2 sejre ud af 5 kampe var det ikke nok til een af de slutrunde pladser.
Ungdom A:
Leo Holm Olsen absolverede gruppespillet med 1 sejr og 1 nederlag, hvilket var nok for en 1/8-finale plads. Denne blev vundet, hvilket giver en kvartfinale plads mod Virumkollega Erik, hvilket var endestation for Leo.
Erik Pagaard Sand vandt alle 3 gruppekampe, vinder så også mod Leo i kvartfinalen, og med en fortjent sejr i semifinalen er finalepladsen en realitet. Og efter 4 sæt i finalen, kunne Erik hænge guldmedaljen om halsen Kæmpe stort tillykke til Erik med guldet!
Ungdom B:
Linus Lund Thomsen sikrede sig en slutspil plads efter 2 sejre og 1 nederlag i gruppespillet. Det flotte spil fortsatte også i kvartfinalen og semifinalen, hvilket betød en plads i den store finale. Desværre blev den uheldigt tabt i tætte 5 sæt. Stort tillykke med sølvmedaljen.
Ungdom C:
Frederik Kristensen kæmpede hårdt i denne række, men det blev alligevel desværre til, 3 nederlag
Simon Torpe kunne gøre det en smule bedre med 1 sejr og 2 nederlag
Artur Boesen Kirsten havde samme statistik som Simon.
Desværre betød dette at der ikke var plads til nogen Virumspiller i denne slutrunde.
Ungdom D:
Simon Torpe hentede 1 sejr ud af 3 gruppekampe, hvilket desværre lige netop ikke var nok til en slutspilsplads.
Efter ungdommens resultater, lad os nu fokusere på de voksen-rækker:
Senior 7:
Tue Dyekjær-Hansen var tilmeldt en række som bestod af 6 spillere, hvor alle mod alle skulle spille i en gruppe. Tue gik fra sejr til sejr, og efter den 5.sejr i træk, var guldet hjemme. Stort tillykke til Tue med førstepladsen!
Senior 4:
Tamim Mahmoud havde fået tildelt en svær gruppe, men det lykkedes alligevel at hente 2 sejre ud af 4 kampe. Desværre var det lige præcis ikke nok for at sikre sig 2. pladsen i gruppen, hvilket ville have givet en plads i slutspillet.
Senior 3:
Christian Streit sikrede sig med 3 overbevisende sejre i gruppespillet en plads i 1/8-finalerne. Denne blev også vundet sikkert i 3 sæt, inden kvartfinalen skulle ende som en gyser. I 5. sæt 8:10 bagud, udligner Christian til 10:10, og så endda 11:10 i føring med en matchbold. Desværre går de næste 3 point til modstanderen hvilket sender Christian hjem med 11:13 i 5.sæt.
Senior 2:
Både Casper Nortoft og Christian Streit vinder 2 ud af 4 af deres gruppespilkampe, men grundet sæt-fordelingen misser begge en kvartfinaleplads.
Kevin Zhou klarede det lidt bedre og kunne med sine 2 sejre og 2 nederlag, sikre sig en plads i kvartfinalerne. Desværre blev denne kvartfinale tabt.
Frederik Vater Sørensen vandt sine gruppekampe, samt en stærk kvartfinale sejr. Desværre var det så slut for Frederik i semifinalen mod den senere vinder. Stort tillykke til Frederik med bronzemedaljen.
Åben 2:
Kevin Zhou stillede op i Åben 2, hvor med flot spil kunne sikres en sejr i 4 kampe. Desværre var det ikke nok til at gå videre.
Åben 1:
Theodor Rode von Essen stillede op sammen med de højst-ratede i Åben 1. På trods af godt spil, blev det desværre til 3 meget tætte nederlag.
Alt ovenstående betyder at de 16 Virumspillere kunne sikre sig følgende medaljer:
Guld x 4
Sølv x 2
Bronze x 3
Og stor tak til Christoffer Norman som igen leverede kompetent coaching til spillerne
Næste stævne er så den 24. september på Nykøbing Falser og så weekenden efter i Holbæk. Virum håber igen at være repræsenteret med masser af dygtige bordtennisspillere.