Ungdomsholdene gjorde det fint i sæsonen 2015/16. Bl.a. 1. Plads til holdet i Dr Øst.

Tue Dyekjær-Hansen Ukategoriseret Skriv en kommentar

Virum stillede op med hele 6 ungdomshold i sæsonen 15/16. I weekenden har ungdomsholdene færdigspillet deres turnering så lad opsummere, hvordan det er gået. Lad os starte med YDr holdene.

Yngre Drenge

Vi havde to hold med i YDr rækkerne og de spillede begge i YDr B-rækken.

-Virum 1 var med i en meget tæt afslutning og endte på et flot 2. plads a point med Hillerød men med en dårligere score. Tillykke med Sølvmedaljerne. Helt afgørende var det desværre, at holdet blev ramt af en del afbud og et par gange kun kunne stille op med 2 mand, ellers var det nok blevet til en 1. plads. På den baggrund er det endnu flottere og hive sølvet hjem.

-Virum 2 (YDr) klarede sig også fint og endte på en 5. plads.

På toplisten endte Mads  øverst, men også med Niklas (Virum 2), William (Virum 1) og Carl (Virum 2) at finde på top 10.

Det tegner godt for Virum i Ydr rækkerne næste år selvom der selvfølgelig er et par spillere, der bliver Drengespillere næste år.

Drenge

I Drengerækkerne er Virum for tiden lidt af et flagskib med ikke mindre end 4 hold. 1. holdet i Drengedivisionen og to i den næstbedste række (Drenge Øst) samt et hold i Dr B rækken.

-Virum 2 endte på en meget flot 1. plads i Dr Øst i en til tider tæt kamp med Smørum og Ejby. Stort tillykke med guldet. Philip endte endvidere på toppen af toplisten med Chrostopher lige efter. Yderligere finder vi både Emil og Viggo (Virum 3) på top 10 listen. Godt gået.

-Virum 3 spillede også i Dr Øst og endte på en fin 5 plads. Fabelagtigt at have 2 hold, der gør det så godt i Drenge Øst, som jo er den højeste ØBTU turnering.

-Virum 4 spillede i Dr B og endte på en 7 plads og fik kæmpet sig til et par sejre.

-Virum 1 i Drengedivisionen er tidligere blevet nævnt her på siden, da de har været færdige med grundspillet et stykke tid. De kom på 3. pladsen i Østserien og er videre til slutspillet i maj hvor de møder hold fra Vestserien (hvor de nok får det svært).

Mange af spillerne kan stadig spille i drengerækkerne næste år, så vi får nok også en del Drengehold næste sæson også. Virum havde ingen hold i Junior, men det skulle der også være basis for næste år.

Alt i alt en fin sæson for Virums ungdomsafdeling med to medaljer i holdturneringen og to førstepladser på toplisterne. Det skal blive spændende at se, om vi kan leve op til dette høje niveau næste sæson, hvor spillerne har øget rutinen og haft fremgang gennem træningen – samt at Virum naturligvis en kraftig øgning i antal ungdomsmedlemmer.

Og så kan man naturligvis se alle detaljer for alle hold, hvis man går ind på bordtennisportalen (anvend evt linket under klubbens hold).

Kommentarer og lykønskninger er meget velkomne…