I weekenden var der klubmesterskab for ungdom i Virum. Ikke mindre end 37 deltagere. Efter rating var der lavet en A, B og C-række. I puljer af 4-5 spillere, med A-slutspil i A og B-rækken, og med både A og B-slutspil i C-rækken. Der var masser af sjov, og spændende kampe og vigtigst af alt, masser af socialt samvær under og efter mesterskabet. Efter turneringen var der nemlig fællesspisning og kåring af ‘Årets Kammerat’, ‘Årets Overraskelse’ og ‘Årets Spiller’.
Tak for en skøn sæson, tak til vores sponsorer Butterfly, Gentofte Kino og REMA 1000.
‘Årets’ er Virums måske vigtigste hædringer. Til venstre ‘Årets kammerat’ Felix Blou. I Midten ‘Årets Overraskelse’ Julius Bach. Til højre ‘Årets Spiller’ Emil Hasselbalch.