Linz: Emma og Emil med helt fremme

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Virumspillerne Emma Vendelbo (årgang 2006) og Emil Hasselbalch (årgang 2010) var, blandt flere danskere, i Påsken taget til Linz, Østrig, for at deltage i det store internationale stævne: ”23. Raiffeisen Youth Championships 2024”. Mere end 700 deltagere på 56 borde i den enorme hal.

    

 

U15

Emil Hasselbalch deltog i U15 single og U15 Team med sin sædvanlige og trofaste makker Malik Severinsen, Esbjerg. Som årgang 2010 er drengene oppe i mod både årgang 2010 og 2009, men det har i denne sæson ikke været så afgørende, hvor de to drenge ligger henholdsvis nr. 16 (Malik) og 21 (Emil) på den europæiske U15-rangliste.

En 3. plads og ingen tabte doubler - det er et stærkt makkerpar!

Team-turneringen foregår således, at de der først når 3 sejre, har vundet holdkampen. Der startes med to singler, herefter double. Emil/Malik duoen vandt deres pulje med to sikre 3-0 sejre. Det betød videre i A-slutspillet. Her skulle de så spille et nyt puljespil mod henholdsvis et hold fra Tjekkiet og Schweiz. Den danske duo vinder begge kampe 3-0 og går videre til kvartfinalen, hvor de møder et stærkt svensk hold. Danskerne vinder begge singler og doublen 3-2. Dermed en semifinaleplads. Her møder de et schweizisk hold (TTVI 1TVI). Her er det omvendt, de to første singler ender 3-2 til modstanderne. Drengene vinder deres double og får reduceret, men taber desværre 3-1. Ikke desto mindre spiller duoen efterfølgende om den eftertragtede bronze-plads. Heldigvis er drengene ovenpå igen og viser klasse med sikre 3-0 sejre i singlerne og 3-1 i doublen (i øvrigt var drengene ubesejret i double gennem hele turneringen). 3-0 i holdkampen og BRONZE – TILLYKKE!

Emil spillede også U15 single. Emil vinder sin pulje og går videre i A-slutspillet. Emil vinder 1/16 finalen 3-0 over David Metjsky. Derefter hiver Emil i 1/8 finalen en god 3-0 sejre over Aleksandar Miscevic, Slovaktiet. I kvartfinalen mødte Emil Tobias Tischberger fra Østrig. Tobias er nr. 13 i Europa, så der var en hård lodtrækning i vente. Sidst de to mødtes var til ETTU-stævne i Kroatien tidligere på året, hvor Tobias vandt 3-2. Denne gang blev det 3-1 til Tobias. Tobias var den senere vinder af turneringen.

U19

Emma Vendelbo spillede U19-team med sin sædvanlige makker Maja Hansen (OB). De var opsat på at levere deres bedste og parret starter da også ud med at vinde deres pulje med en 3-0 sejr over Luxembourg og 3-2 over det lokale Linz-hold. Videre til A-slutspillet. Her vinder den danske duo begge deres holdkampe mod et hollandsk og engelsk hold. 3-0 og 3-0 og solidt videre til kvartfinalen. Parret imponerer igen med en 3-0 sejr og en semifinaleplads. Her møder de et stærkt tysk hold fra Bayern. Maja taber første kamp 3-1, Emma vinder næste kamp 3-1. Doublen er her afgørende, og pigerne vinder doublen 3-1. Emma taber efterfølgende og stillingen er nu 2-2 før Maja slår sømmet i med en sikker 3-0 sejr og finalepladsen i hus. Her møder parret et meget stærkt Linz-hold, hvor særligt Phatsaraphon Wonglakhon virkede meget stærk. Doublen blev afgørende, hvor danskerne tabte klart 3-0, og det blev et 3-1 nederlag. STORT TILLYKKE MED SØLVMEDALJEN!

I single var Emma også med. Emma vinder en og taber en i sin puljen, og går dermed videre som 2’er. Her møder Emma i kvartfinalen desværre igen Phatsaraphon, som er for svær en modstander. Emma spiller dog mere lige op her og får et sæt. Emma skal således herefter spille om placeringerne 9-16 (CP Consolation), hvor hun søndag morgen skulle møde svenske Alice Nilsson. Det blev imidlertid til en w/o – mon svenskerne skulle nå flyveren…Ikke desto mindre var Emma videre og mødte Tessy Dumont, Luxembourg. Emma taber 3-1 og bliver dermed sammenlagt nr. 10.