I weekenden var Virums Felix Stahl Eriksen taget til Prague Grand Prix 2023. Hele 19 danske ungdomsspillere havde fundet vej til turneringen. Felix stillede både op i holdturneringen (med Amagers Villads Elmgren) og U13 single.
I holdtuneringen blev Felix/Villads nr. 2 i deres pulje og vinder efterfølgende første holdkamp efter puljen med 3-0. Næste kamp blev endestationen med et 3-0 nederlag. En solid 11. plads ud af de 35 deltagende hold.
I U13 singlerækken spillede Felix godt i puljen, hvor han blev nr. 2 og dermed gik videre. Felix vinder to ud af tre kampe her. Felix møder herefter tjekkiske Dominik Zinke. Felix vinder 11-7 i femte og går flot videre. Her møder Felix Andrej Brece, som desværre vinder 11-8 i fjerde. Flot gået af Felix!