Kære medlem / forælder i Virum Sorgenfri Bordtennisklub
Nu lysner det og vi genåbner snart.
Genåbning og opstart af træning
Pt. har myndighederne udmeldt følgende datoer for genåbning af idrætslivet:
- Den 21. april åbnes for indendørsidræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år uden krav om coronapas/negativ test.
- Den 6. maj åbnes for indendørsidræt for voksne over 18 år (med krav om coronapas/negativ test)
- Den 21. maj åbnes for alle de resterende idrætsaktiviteter (med krav om coronapas/negativ test)
Lige så snart myndighederne melder noget mere konkret ud, vil vi informere jer om den præcise opstartsdato for de enkelte træningshold.
På grund af nedlukningen i starten af året forlænger vi sæsonen frem til og med sommerferien.
Vi vil informere mere konkret om dette på hjemmesiden, holdsport og direkte mail til medlemmerne.
Kontingent
I marts måned udsendte vi kontingentindbetalinger. Tak til alle de mange medlemmer, der allerede nu har indbetalt deres kontingent. Vi er meget bevidste om, at det er ekstraordinært at bede om indbetaling af kontingent i en periode uden klubaktivitet. Vi håber dog for jeres forståelse i denne ekstraordinære svære situation for hele idrætslivet i Danmark.
Aktiviteter for ungdommen
Her et lille overblik over kommende aktiviteter for ungdomsafdelingen:
- Fysisk træning for ungdom hver torsdag kl. 16. Tilmelding på holdsport. Denne fysiske træning fortsætter frem til genåbningen af bordtennislokalerne – altså torsdag den 8. og 15. april. Det er en god måde at holde sig i gang på og få hilst på klubkammeraterne
- Banko og dobbeltturnering som er et socialt arrangement for alle ungdomsspillere planlægger vi at afholde inden sommerferien. Information følger
- Vores nye træningshold for piger starter op lige så snart vi genåbner klubben. Vi planlægger et åbent hus inden selve opstarten
- Sommerlejr for ungdommen i uge 26 – indbydelse udsendes inden længe
Generalforsamling
Grundet omstændighederne flytter vi årets generalforsamling fra april til medio/ultimo maj måned.
Så kan vi forhåbentlig også møde hinanden fysisk i Virumhallen 😊
God påske
Bestyrelsen