OB Open 2020 – et stævne i Coronaens tegn og med flotte præstationer af klubbens ungdomsspillere
Selvom årets klubtur til Odense desværre måtte aflyses grundet COVID-19 situationen, drog 9 spillere fra Virums elite- og talenthold til Odense for at deltage i årets stævne, der blev afholdt forrige weekend i Odense Idrætshal
Med et stævne, som har været afholdt til 1949, havde ikke arrangørerne tænkt sig at give op, men havde tænkt ud af boksen for at vise, at det kan lykkedes at afholde et corona-sikkert stævne med diverse restriktioner for både spillere og tilskuere.
Stævnet blev afholdt som et rating stævne med 4 puljer med max 48 spillere i hver, der spillede i to haller afviklet med hjælp fra to stævne officials. Således var der ingen adgang for forældre eller coaching på gulvet. Spillerne talte selv point og holdt styr på kamprækkefølgende.
I de enkelte puljer blev spillerne opdelt i grupper af 16 spillere baseret på rating med 4 gruppepuljer og efterfølgende A- og B-slutspil.
Dag 1 – Lørdag
Lørdag formiddag var Casper Nordtoft, Kasper Møller og William Rasmussen i kamp i stævnets næststærkeste række. Her nåede William til kvartfinalen i A-slutspillet med et knebent nederlag (9/11, 9/11, 9/11) til Simon Vonnebjerg fra OB. Casper og Kasper var kommet i nogle svære puljer, og selvom Casper Nordtoft slog Simon i puljespillet, så blev det til B-slutspil, hvor Kasper nåede helt til finalen og med en flot 3 -1 (11/9, 11/7, 2/11, 11/3) sejr slog Robin Gornitzka fra Amager.
I hal 1 var Theodor Rode Von Essen eneste repræsentant i 3. ratinggruppe med en række stærke spillere fra hele landet. Theodor kæmpede godt – men det rakte kun til en plads i B-slutspillet, hvor han desværre måtte trække våben mod Fillip Højslet fra Ribe (8/11, 6/11, 7/11).. Theodor kom dog stærkt tilbage senere i stævnet og viste flot spil.
I samme hal forsvarede Christian Broch, Mads Hyldager og Kevin Minrui virumtrøjens flotte røde farve. Mads var flyvende og vandt alle sine kampe i puljen. Christian og Kevin skulle lige i gang og nåede med en enkel sejr videre til B-slutspillet. Her var Christian blevet varm og nåede med flot spil til finalen, hvor det blev til nederlag til Daniel Hansen fra Viby, der vandt 11/6, 11/9, 11/8 over Christian. I A-slutspillet forsatte Mads det gode spil, hvor semifinalen blev endestationen efter et tæt nederlag (11/6, 11/9, 6/11, 4/11, 12/14) til Arn Eikefjord, Sisu, som senere vandt finalen i 4. ratinggruppe.
Om eftermiddagen var William Rasmussen rykket op 1. ratinggruppe, som talte spillere fra 2330 – 1900 i rating. William kæmpede godt, men måtte se kvartfinalen i B-slutspillet som endestationen med et 1 -3 nederlag til Benjamin Vonebjerg, OB som afslutning på dagen.
I 2. ratinggruppe var Frederik Vater Sørensen mødt frem for også at forsvare klubbens farver sammen med Casper Nortoft og Kasper Møller. Frederik kom videre til A-slutspillet med flotte sejre over bl.a. Robin Gornitzka, Amager og Benjamin Petersen fra Esbjerg. Ligeldes forsatte Kasper det gode spil fra formiddagen og var med sejre over Maja Hansen, OB og Sebastian Sørensen, Esbjerg også klar til A-slutspillet. Casper kæmpede videre med serv og loops fra formiddagen, men nederlag til Erik Højer, Gladsaxe og Rasmus Balslev Larsen, Viby gav kun avancement til B-slutspillet. Her blev kvartfinalen og Robin fra Amager endestationen for lørdagens kampe for Casper. I A-slutspillet blev det ligeledes kvartfinalerne som afsluttede videre avancement i rækken for Frederik og Kasper. Den afsluttende indbyrdes kamp om 7. – 8. pladsen mellem dem blev både spændende og tæt.. Efter 4 sæt trak Frederik sig sejrigt ud af kampen med cifferne (12/10, 11/13, 12/10, 14/12).
I hal 2 var Mads og Theodor klar til endnu en runde i 3. ratinggruppen. Formiddagens kampe havde tæret lidt på kræfterne hos Mads og det blev desværre ikke til nogle sejre i puljespillet, hvor B-slutspillet og en kvartfinale blev slutningen på stævnet for Mads. Theodor viste flot spil og var med 3 puljesejre over Noah Takeuchi, Roskilde Marcus Jensen, Hillerød og Mia Thomsen Esbjerg klar til A-slutspillet. Her gik Theodor hele vejen og vandt finalen fortjent over Markus Jakobsen, Amager med 3 – 1 (11/5, 11/6, 8/11, 11/7/).
I 4. ratinggruppe var Emil Hasselbalch stødt til Virum truppen og sammen med Kevin og Christian, blev det til 3 flotte sejre i puljekampene, som herefter var klar til A-slutspillet. Christian og Kevin kunne godt mærke formiddagens kampene i benene., så her blev det s til to gode kampe i B-slutspillets kvartfinale som afslutningen på lørdagens kampe for dem. I A-slutspillet kom Emil op mod Anton Fly Kristensen, som trak det længest strå mod Emil med en 3-1 (7/11, 11/7, 11/7, 11/9) sejr…
Dag 2 – Søndag
Søndag morgen kl. 8.30 var det igen tid til indskrivning i Odense Idrætshal.
Casper og Frederik var klar til dagens kampe i 2. ratinggruppe, mens Kevin og Emil skulle vise klubfarverne i ratinggruppe 3.
Både Casper og Frederik var flyvende i deres respektive puljer og gik fortjent videre til A-slutspillet. Her blev Casper ”bremset” af Maja Hansen fra OB i kvartfinalen med et ærgeligt nederlag på 0 – 3 (4/11, 6/11, 6/11). Frederik gik dog ”hele vejen” og tog revance på Virums vegne med en flot 3-2 sejr over Maja ( 5/11, 7/11, 11/6, 11/5, 11/6) i semifinalen efter at have slået Bastian Diness i kvartfinalen. I finalen stod Rasmus Balslev Larsen, Viby, som også havde slået Casper om lørdagen. Denne streg blev også visket ud, da Frederik vandt finalen sikkert 3 -0 (11/6, 11/8, 11/8) over Rasmus.
I hal 1 var Emil og Kevin også mødt ind til kampe i en svær 3. ratinggruppe. Her blev det spillet alle-mod-alle i 2 puljer, og Kevin vandt flot sin pulje med 6 sejre ud af 6 mulige.. FLOT!!! Emil viste også storspil i sin pulje med flere spillere med langt mere i rating end Emil. Således blev det bl.a. til en flot 3-2 sejr over Oliver Blankensteiner, Amager (11/9, 9/11, 11/7, 6/11, 11/6) samt Sørine Diness, Sisu med cifrene 11/8, 11/7, 10/12, 15/13.
Om eftermiddagen var det kun Emil og Kevin, der var tilbage i hallen…. Antallet af tilmeldte spillere var nede på 26, så eftermiddagens runder blev alle spillet i hal 1. Her forsatte Kevin og Emil det gode spil fra formiddagen og sluttede henholdsvis nummer 2 og 3 i deres puljer.
Afslutningsvis kunne det konstateres, at OB havde afholdt endnu et succesfuld stævne – dengang som et rent ratingstævne, der gav en række gode og jævnbyrde kampe, hvor spllerne blev matchet godt i deres respektive grupper. Corona med ingen voksne ”på gulvet” gav også gode muligheder for spillerne at snakke sammen og få nye venskaber.. Vi glæder os allerede til næste år, hvor Viurm igen stiller med en stor gruppe af spillere fra vores ungdomsafdeling til årets klubtur til Odense.
/John