Kom og vær med til årets juleafslutning

Thomas Ismiris Ungdomsafdelingen Skriv en kommentar

Kære alle

Torsdag d. 20/12-2018 kl. 16.00 – 19.00 mødes vi i bordtennishallen.

Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi spiller en doubleturnering med lidt
anderledes bat” end spillerne er vant til.
Der er præmier i alle rækker. Husk at vi spiller for sjov denne dag. 😊

Alle spillere skal derfor selv medbringe et ”anderledes bat”. (dog er spillerne fra introholdet undtaget, de må gerne spille med eget bat).

Et ”anderledes bat” kan f.eks. være et grydelåg, en kasserolle, et dørslag eller hvad i nu finder det sjovt at spille med og hvad i lige netop kan finde hjemme i gemmerne.

Efter at vi har spillet vores doubleturnering, samles vi ovenpå i hallen og spiser æbleskiver og juleknas.

Vores arrangement slutter af med årets BANKOSPIL, også her vil der være fine præmier at hente.

Tilmelding sker via holdsport og arrangementet koster 25,- kr.

Vi håber at I har tid og lyst til at deltage og vi glæder os til at slutte året med et par hyggelige timer sammen.

Sidste frist for tilmelding til juleafslutningen, er senest tirsdag d. 18/12-18 kl. 10.00.

Med venlig hilsen

Ungdomsudvalget