Den 22. maj afholdt motionisterne/tirsdagsholdet sit halvårlige mesterskab med efterfølgende spisning.
Det blev afviklet mange underholdende kampe, hvor vinderne i de enkelte rækker blev:
C-slutspil: Jan vandt i finalen over Ulla.
B-slutspil: Anca vandt i finalen over Johs. Nr. tre blev Anders.
A-slutspil (Det rigtige medterskab):
I kampen om tredjepladsen vandt Søren over Michael.
Finalen stod mellem Morten og Christian.
Finalen blev meget underholdende, nervepirrende og spil på højt niveau. Cristian – som er tidligere Bundesligaspiller – kom godt fra start og vandt første sæt. Morten ændrede taktik i andet sæt og vandt dette. Så skulle det hele afgøres i tredje sæt.
I tredje sæt kom Christian godt fra start, men Morten kæmpede sig tilbage, så stillingen var helt lige inden de afgørende bolde. Christian havde godt styr på nerverne og sluttede af med fantastiske vinderbolde og en samlet sejr på 11-9.
Søren L havde sørget for kolde øl i kælderen til spillerne, som havde spillet færdig.
Efter et bogstavligt koldt bad var alle klat til tredje halvleg i kantinen i Virum Hallen.
Som sædvanligt utroligt hyggeligt og fornøjeligt.
På motionisternes vegne
Ulla & Peter Z
(Billede set fra venstre: Anders, Anca, Morten, Christian, Søren, Jan og Ulla)