Status ungdomshold efter 2. runde/samling…

Thomas Ismiris Ukategoriseret Skriv en kommentar

Efter de første runder afviklet i årets holdturnering er det tid til at kigge på status.

Igen i år har vi stor repræsentation af klubben med hele 11 ungdomshold tilmeldt, som kæmper det bedste, de har lært fra de mange timer i træningslokalet.

Vores yngste spillere i “puslinge” rækken er kommet godt fra start og ligger på en flot 4. plads med 1 sejr og 2 uafgjorte matcher indtil nu. Der er kun 2 point op til 1. pladsen i rækken, og masser af matcher tilbage.

I Ungdom under 12 år har vi fire (4) hold tilmeldt, som alle har spillet flot bordtennis og kæmpet hårdt ved bordene i de afholdte matcher.

Således ligger både Virum 1 og Virum 2 nummer 1 i deres rækker.

Virum 1 har vist skræmmende styrke og vundet alle matcher med stor margin, og ligger på samme antal point som Kvik Næstved på 2. plads. Det bliver spændende at se, hvordan den indbyrdes match, der afholdes den 10. december, ender.

Virum 3 ligger på 2. pladsen i deres række, men med en kamp færre spillet end Team Egedal, som vi slog 6-4 tidligere i turneringen.

Virum 4 har kæmpet godt og spillet god bordtennis, men desværre ikke fået løn som fortjent – men Christian, Kevin og Theodor skal nok komme stærkt igen i de næste matcher.

I Ungdom over 12 år har to (2) hold tilmeldt – Virum 1 og Virum 2.

Virum 1, som spiller i A-rækken, ligger på 2. plads kun grundet en dårligere matchscore end Slagelse, som topper rækken. Drengene har vundet alle deres matcher, og virker stærke i år.

Virum 2 er nummer 1 i C-rækken og har gjort rent bord med 3 sejre og 24-6 i matchscore. Det bliver spændende at se, hvorvidt Frederik, Jens og Oskar igen kan vinde deres række i år, som det skete i sidste sæson.

I divisionsrækkerne har vi fire (4) hold tilmeldt.

Drengedivisionen ligger nr. 2. med en kamp færre spillet end Hvidovre, som topper rækken.

I pigedivisionen gør Emma og Rebecca det godt med 2 sejre og en flot 2. plads i rækken.

I junirodivisionen har vi to (2) hold – Virum 1 og Virum 2 tilmeldt. Efter en svær start er Virum 1 kommet godt i gang med 2 sejre i de seneste to matcher. Virum 2 kæmper godt men desværre uden sejre på kontoen indtil nu.

Holdene er henholdsvis nr. 4 og 6 i rækken med gode muligheder for avancement i de næste matcher.

Det bliver spændende at følge holdene i de næste matcher. Kig forbi Virumhallen, når der er hjemmekampe (se kalenderen på forsiden af hjemmesiden) og støt vores dygtige spillere på ungdomsholdene !

John Sørensen