Et uhørt dårligt arrangeret stævne i Tjekkiet er nu færdigspillet. Vi har kæmpet med manglende eller ingen info om tider, forsinkelser og et skævt spillesystem.
Theo Dyekjær nåede finalen i Yngre Drenge single, hvor det blev 1-3 mod Slovakiets bedste. Inden da havde han dog slået stævnets bedste spiller, Mike Hollo (1’er i Tyskland), i en fantastisk god kamp. Synd at finalen aldrig kom op på samme niveau mod en spiller Theo vandt over i mini-EM i sommers. Det ændrer dog ikke på, at Theo endnu engang leverede en solid præstation.
De øvrige spillere har kæmpet mod modstandere der i mange tilfælde var bedre end dem, og lysten til at nå det niveau tager vi med hjem i træningslokalet henover sommeren.