Nyt fra serie 4 holdet – opdateret

Thomas ØBTU Skriv en kommentar

Opdateret den 29/11

I dag var det så tid til en meget udfordrende udebanekamp i Fredensborg mod nummer 4 i vores division. Det var hurtigt åbenlyst for alle at de stillede op med deres stærkeste hold og virkelig forventede at besejre Virum6 som det første hold på denne planet.
Så var det godt at ”Virum6 Team Bussen” indeholdt Peter, Jesper og Christian.

Idags kamp startede hårdt ud med Jesper i en svær kamp mod Fredensborgs stjernespiller. Der var en kort fase i 3.sæt hvor kampen stod på kippen, men så var det Jesper som dominerede resten af 3.sæt samt 4.sæt til en fremragende 1:0 føring.

Holdkaptajn – Christian – fulgte fint op på denne start med en sikker 3-sæt sejr til en vigtig 2:0 føring.

Peter skulle så ud og spille kamp 3. Det var endnu engang en rigtig battle Peter var ude i. 2 spillere på samme niveau gav tilskuerne noget for pengene. Desværre måtte Peter give sig slået helt til sidst i 5. sæt. Dermed var stillingen efter 1. runde 2:1 til Virum.

2. runde startede igen med Virums Jesper som endnu engang kunne sikre et point mere igen i 4 sæt. Dermed var stillingen 3:1 til Virum.

Så var det tid til Virums Peter som endnu engang kom ud i en vild 5-sæt match (holdkollegaerne jokede med at sige at Peter virkelig får noget for sine licenspenge). Med et fantastisk flot spil gik Peter i 5.sæt i føring med 9:5. Desværre fandt modstanderen sit A spil frem på dette sene tidspunkt og havde også 2 heldige bolde med en kantbold og en net ruller for at sikre sig en knap 5-sæt sejr over Peter. Dermed var føringen reduceret til 3:2

Tættere skulle det aldrig mere blive…

Den sidste kamp i 2.runde var så Christians sikker 3:0 sejr hvilket bragte stillingen til 4:2.

Så var det tid til en double mellem Fredensborgs 2 bedste spiller og Jesper og Christian på Virum siden. Efter 2 gode sæt for Virum-drengene, kunne Fredensborg reducere stillingen til 1:2 efter 3.sæt.
Jesper og Christian kiggede lige på hinanden efter det tabte sæt og blev enige om at der kun kunne være 1 slogan for 4.sæt. Og det slogan var ”No Mercy”.
Så med måske sæsonens flotteste sæt gav Jesper og Christian modstanderne en lektion i 4.sæt og vandt denne med intet mindre en 11:0.
Dermed var stillingen 5:2 til Virum og vi havde på dette tidspunkt allerede sikret os 1 udepoint. Men det var ikke nok for os.
Virum6 levede op derefter til deres egen selvlavet slogan ”No Mercy”….

Hvilket betød at 3. runde indeholdt sejre til Peter, Jesper og Christian for endnu en storsejr på 8:2.

Denne 3. runde betød at Peter efter 2 virkelig uheldige tab kunne også fejre en sejr, og for Jesper betød sejren at han stadig er undefeated med en 9:0 single statistik og holdkaptajn Christian har nu ligaens bedste single statistik med 18:0.

Næste kamp er allerede nu på onsdag mod Hakoah. Ulempen for Hakoah er at kampen spilles i frygt-indbydende Virumhallerne. Er rent mareridt for hver modstander.
Og hvis det alene ikke var nok, så venter der ingen mindre end Thomas, Gunni og Christian til at tage imod Hakoah spillerne.

———————————————————-

Onsdag den 21. november blev der spillet topkamp mellem Liga Tophold Virum 6 og tætteste konkurrent Stefan 3.

Begge hold var indtil kampstart 19:30 ubesejret i ligaen…så denne streak ville ende for ét af holdene medmindre kampen sluttede 5-5.

Rygterne siger (dog ikke bekræftet) at vores 3 modstandere kørte individuelt fra hovedstaden til Virum. Måske blev den ene af de 3 modstandere skrækslagen, da han fik øje på skiltet ”Virumhallerne” foran vores ”arena”. Han mødte i al fald aldrig op. Det er måske den frygtindgydende hjemmebane…Anfield Road er en børnehave i forhold til det vi har gjort Virumhallerne til.

Det vil sige der var kun 2 modstandere tilbage som spillede mod Jesper, Gunni og Christian. Så kl. 19:31 førte vi så allerede med 3:0 grundet 3 single sejre uden kamp.

Så blev det tid til 2.holdkamp for Jesper efter at have været ubesejret i hans første holdkamp. Efter en lidt nervøs start og en 2:2 sæt udligning mod en meget stærk modstander (Finn), fik Jesper pludselig i 5.sæt smidt nervøsiteten og fandt drømmespillet frem og vandt 5.sæt til en flot 4:0 føring.

Samtidig spillede Gunni mod én af de stærkeste rating spillere (Simon) i hele serien en brag af en kamp som i 5.sæt pludselig stod 11:11. Mere spænding?: ikke muligt. Gunni vandt 2 stærke bolde i træk og vandt gyseren. Nu en fremragende 5:0 føring.

Så var det tid for sæson ubesejrede (og holdkaptajn) Christian (12:0 indtil videre i sæsonen) at slå deres topspiller i en sikker 4-sæt match for at hente det afgørende 6.point til en 6:0 føring.

Gunni besejrede Finn i en klar 3-sætter uden at give ham en chance overhovedet, og føringen var dermed 7:0 til Virum.

Så var det tid til doublen hvor Gunni og Christian efter et tabt første sæt, fandt storformen frem og gav modstanderne ikke en chance i de næste 3 sæt. Dermed 8:0.

De sidste 2 kampe – Jesper i den ene, og Christian i den anden – gik kun ud på om Jesper og Christian kunne fortsætte med at være sæson ubesejrede.

I begge kampe var denne ”unbeaten streak” seriøst i fare, da begge lå bagud 1:2 i sæt. Men så kom den absolute kæmpervilje frem i begge, at man ikke ville give slip på den ubesejrede streak og begge vandt deres matches i 5 sæt.

Dermed var slutresultatet 10:0 på den absolute top kamp.

Næste kamp er en udebanekamp i Fredensborg på torsdag i næste uge, hvor førerholdet Virum 6 bliver repræsenteret af Peter, Jesper og Christian.

Hilsen fra en stolt holdkaptajn Christian. Super at have sådan nogle stærke spillere på holdet at vælge imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.