Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum6: Serie2: Kamp 6: Sidste kamp i 2020 - i Helsingør

Kære Virum,

For Virum6 sluttede holdturneringen i kalenderåret 2020 igår aftes i Helsingør. Mod rækkens stærkeste hold var det for dagens Virum6 hold allerede klart i Werder-bilen på Helsingør-motorvejen at hver eneste sejr vi skulle ende med at få, skulle fejres stort. Ingen andre hold i rækken har indtil videre haft nogle chancer mod dette Helsingør hold, som også spillede Serie1 de sidste par år.

Allerede før kampene startede var det muligt for Virumdrengene at kigge over på deres bord og med bekymring analysere at der både var en anti-spin bat og lange knopper hos 2 af de 4 spillere...Virum6 er ikke en stor fan af alle de "alternative" bordtennis udstyr. Overvejelserne gik så på at vi må håbe at vi så i det mindste havde en double hvor der skulle spilles mod "normalt" udstyr. "Aint gonna happen" da Helsingør stillede med 2 doubler med 1 af vores "venner" i hver double.

Erik og Thomas kunne slet ikke får doublen til at fungere idag, og blev kørt over i 3 sæt til en 1:0 Helsingør føring. Doublen Christian/Gunni kom godt fra start og kunne sikre sig de første 2 sæt. Efter et Helsingør comeback i 3. sæt, kunne Virum dog sikre det først point med en 4-sæt sejr, og dermed var stillingen 1:1 efter doublerne. Stillingen på dette tidspunkt var bedre end forventet.

Thomas var den første til at spille en single og kom rigtig skidt fra start med at tabe første sæt 11:1, men som vi kender Thomas, kæmpede han sig flot tilbage i kampen og kunne faktisk vinde de efterfølgende 3 sæt, for at helt mod al forventning at sikre Virum en 2:1 føring. Erik var så op mod de lange knopper og kunne ikke rigtigt stille noget op i denne kamp og måtte acceptere et 3-sæt nederlag, til en samlet stilling på 2:2. Captain Christian var så op mod deres stærkeste spiller med anti-spin, og det gik langt fra godt for Christian som måtte acceptere et 4-sæt nederlag. Gunni var helt med i sin kamp men tabte desværre i 3 meget tætte sæt, hvilket betød en 4:2 stilling til Helsingør efter den første runde singler.

Erik startede for Virum i runde 2, men kunne igen ikke forhindre et 3-sæt nederlag til en 5:2 føring for Helsingør. Thomas som startede sin kamp 2 med momentum fra sejren i sin første kamp, havde dog også store problemer med de lange knopper og måtte acceptere et nederlag i 4 sæt. Dermed var stillingen 6:2. Så var det Gunnis tur at teste sig mod deres stærkeste spiller med anti-spin som havde besejret the captain i sin første kamp, og som Christian kunne Gunni ikke klare mere end et 1:3 nederlag efter en flot vundet første sæt og en stor føring i 2.sæt. Dermed var stillingen 7:2. Captain Christian var motiveret efter nederlaget i første kamp ikke at tabe back-to-back kampe, og spillede en flot kamp der sikrede en suveræn 3 sæt sejr. Dermed var stillingen 7:3.

I den sidste runde startede Gunni for Virum og kunne ikke får sit spil til at køre og tabte klart i 3 sæt. Nu var det Eriks tur mod anti-spin og den stærkeste spiller som allerede havde vundet mod Christian og Gunni i 4 sæt, og Erik kunne hellere ikke gøre noget for at stoppe ham og tabte i 3 sæt. Så var det kaptajnens tur mod de lange knopper, og kampstrategien blev overholdt i hele kampen, hvilket overraskende førte til en 3-sæt sejr til Christian. Aftenens sidste kamp skulle blive den eneste 5 sæt match. Og Thomas var ude i en rigtig gyser, og efter at være bagud 2:1 i sæt, kunne the comeback-kid Thomas vende kampen og vinde i 5 sæt til slutresultatet 9:5 til Helsingør.

Sidste uge var Gunni Virums MVP. Men den titel må i denne uge går til en anden spiller:
Thomas: 2 single sejre plus en tabt double
Erik: 0 single sejre plus en tabt double
Gunni: 0 single sejre plus en vundet double
Christian: 2 single sejre plus en vundet double

Thomas spillede fremragende idag, men rent matematisk må ugens MVP titel går til the Captain.

Så sluttede holdturneringen for Virum6 i kalenderåret 2020 - godt nok et mærkeligt år - med mange dårlige nyheder - ikke mindst holdkaptajnen første fodbold idols tragiske død i onsdags. RIP Diego.

Nu ser Virum6 frem imod januar hvor sæsonen fortsætter (eller måske endda starter helt fra scratch)...det vides ikke endnu, men med 3 ud af 9 hold, som har trukket sig her i efteråret og regnes med at vende tilbage i januar, kan undertegnende ikke rigtigt forestille sig hvordan man kan fortsætte sæsonen med de kampe som allerede er spillet og alle de kampe som mangler at blive spillet.

Men the Virum6 competition 2020 er langt fra færdig. Der skal spilles mange interne kampe her de næste par uger, først i hele motionsholdet juleturnering som spilles både 8. december og 15. december, hvor holdkaptajnen regner med at Virum6 spillerne skulle være med i alle topplaceringerne og dermed helt sikkert møde hinanden. Og så er der også den interne Virum6 julefrokost d. 13. december, hvor der skal afholdes en Alle-mod-Alle krig, hvor den altafgørende håneret er på spil for Virumdrengene Morten, Gunni, Thomas, Erik, Jesper og the Captain. No Mercy !