Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum 6: Kamp 14: Virum 6 vs Fredensborg 4 = 9:1

Kære Virum 6,

Idag var det så tid til sæsonens sidste hjemmebane kamp mod Fredensborg 4. En hjemmebane som har givet os fantastiske resultater igennem hele sæsonen (4x 10:0; 2x 9:1 & 1x 8:2).  Total dominans i Virumhallerne af Virum 6 holdet.

Til sæsonens sidste hjemmebanekamp havde holdkaptajn Christian - udover ham selv - valgt Jesper og Peter til at repræsentere Virum 6 - holdet som siden sidste uge er kendt som "gulddrengene"...

Christian sendte Jesper og Peter ud i kamp i starten af runde 1. Jesper kunne med flot spil besejre deres stjernespiller med en flot 3:1 sæt sejr. Samtidig dominerede Peter sin kamp og gav hans modstander ingen chance i deres 3-sæt match. Holdkaptajnen var yderst tilfreds med at føre 2:0 uden at have selv bidraget med noget. Efter den start kunne holdkaptajn ikke gøre andet end at skrue føringen op til 3:0 med en sikker 3-sæt sejr.

I 2. runde var det så Peters tur at møde deres stjernespiller. Peter kæmpede fremragende, men måtte desværre give pointet til Fredensborg efter 4 tætte sæt. Stillingen var dermed 3:1. En smule spænding? Nej, fordi efter 2 klare 3-sæt sejre fra Jesper og Christian var stillingen hurtigt udbygget til 5:1.

3. runde er som bekendt "double-tiden". Med gode serve og delvis også fremragende spil, sikrede Jesper og Christian det meget vigtige 6.point i en 4-sæt sejr. Dermed var også denne samlede sejr sikret, da stillingen før de sidste 3 singles var 6:1.

Denne 4, runde med 3 singler (på trods af det samlede resultat allerede var afgjort med en Virum-sejr) blev dog hurtigt til en gyser.
Mindst spænding var der i Jespers single: Selvom Jesper tabte 1.sæt, kunne Jesper dog vende kampen til en 4-sæt sejr og dermed en samlet 7:1 stilling. Peters kamp kunne ikke nøjes med 4 sæt, den gik ud i en spændende 5.sæt. Her kunne Peter kontrollere nerverne bedre end han modstander og vandt det 5.sæt med 11:8 og sikrede dermed 8:1 stillingen. I sidste kamp mellem holdkaptajn Christian og deres stjernespillere gik det ikke så meget om slutresultatet skulle hedde 8:2 eller 9:1 men langt mere om chancen for holdkaptajn Christian at går igennem hele sæsonen ubesejret (er jo kun 1 kamp mere næste uge). Efter 1:1 i sæt, spillere Christians modstander en fantastisk 3. sæt og vandt med 11:3.  2:1 i sæt bagud og 3:7 i 4.sæt, betød at Christians ubesejrede rekord seriøst var i fare. Med fuld fokus og en kæmpe portion vilje, drejede Christian 4. sæt til hans favør og udlignende til 2:2 i sæt. 5. og afgørende sæt stod 9:9 inden Christian fandt frem 2 af hans kendte forhånd winners for at alligevel bibeholde hans ubesejrede rekort.

Med denne 9:1 sejr over Fredensborg 4, understrejede Virum 6 - også siden sidste uge kendt som "Gulddrengene" - at det er Virum som er de helt rigtige vindere i denne række.
Nu er der kun 1 kamp tilbage i denne sæson mod Hakoah nu på onsdag 6.marts på udebane i København. Her bliver Virum 6 holdet repræsenteret af Gunni, Jesper og holdkaptajn Christian. Doublen vil blive spillet af Gunni og Christian.

Som til de mange sidste kampe, var pressen klar til at tage imod holdkaptajn Christian for at indhente hans statement: "Jeg ønsker ikke at sige noget idag, jeg står dog gerne til rådighed efter næste kamp (sidste kamp i sæsonen, red.) hvor I må spørge mig om alt ang. denne sæson og fremtiden for Virum 6."

Med dette korte statement forlod Christian Virumhallerne og kørte hjem til Lyngby i Werderbilen...