Klubbens formand, Jesper Christensen fylder 60 år lørdag den 15. august.
Jesper har stået i spidsen for VSBTK de seneste 4 år. Udover formandskabet har Jesper igennem en menneskealder løftet et utal af opgaver i klubben til glæde for os alle.
Desuden formår Jesper at kombinere sit store lederarbejde med selv at præstere på eliteniveau ved bordet. Det er formentlig en sjælden bedrift i nutidens foreningsdanmark, der indgyder dyb respekt.
Sportsligt har det resulteret i mange holdmedaljer i tidens løb i forskellige divisionsrækker, hvor Jesper i øvrigt inden for overskuelig fremtid kan runde en imponerende milepæl med 500 divisionskampe. Bl.a. er det blevet til 6 danske mesterskaber for veteranhold og herudover har Jesper vundet flere individuelle medaljer.
STORT TILLYKE FRA OS ALLE !

Jesper Christensen

