Niels Ramberg 80 år

Thomas Ismiris Ukategoriseret Skriv en kommentar

Onsdag den 1. juli fylder Niels Ramberg 80 år.

Stort tillykke fra os alle “Gumle”!

Med den længste anciennitet i klubben og et markant aftryk på alle fronter er det selve klubbens dna vi hylder i disse dage.

Niels har sat både klubben og bordtennissporten på danmarkskortet i en menneskealder med hans åbne, humoristiske og venlige væsen. Og ikke mindst de mange medaljer det er blevet til igennem årene. 103 danske mesterskaber, der formodentlig er rekord i dansk idræt samt 35 medaljer ved EM/VM for veteraner, som heller ikke mange i verdenen kan slå (alle alderskategorier medtaget)! 

Her følger lidt kronologiske nedslag på Niels:

  1. polio, permanent lammet i højre lårmuskel – gode forældre hjalp til
  2. bordtennisbord i kælder fra 5 år og i klub fra 9 år
  3. DM fra nr.1 i 1960 til nr.103 i 2025 – ca. 1.5 DM i snit hvert år i 65 år
  4. EM og VM for veteraner – 35 medaljer i alt heriblandt 3 verdensmesterskaber og 6 europamesterskaber
  5. som 18-årig nr.16 i Europa i to år
  6. opvisningsturne med Harlem Globetrotter i 2 måneder i 1966
  7. advokatkarriere med møderet for Landsret
  8. formand, bestyrelsesmedlem, træner og sponsor i klubben i flere omgange
  9. UFORLIGNELIG HUMOR OG GOD VEN

ÅBENT HUS FREDAG DEN 3. JULI FRA KL.15.30-? SELSKABSLOKALERNE GRØNNEVEJ 257, 2830 VIRUM (POSTHUSET) 300 METER FRA SORGENFRI STATION.  En gaveide: send et beløb til Niels mobilepay 40925600 mærket: VSBTK. Så vil det komme klubbens ungdomsafdeling til gode.