Nykredit Spar Nord i Lyngby er ny sponsor for Virum-Sorgenfri Bordtennisklub
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en ny sponsor for klubben. Der er tale om Nykredit Spar Nord i Lyngby. Sponsoratet er målrettet ungdomsafdelingen.
Sponsoratet giver os mulighed for at få dækket f.eks. udgifter til træningsbolde og andet. Bare en (1) kasse med træningsbolde koster næsten 500 kr. – så i løbet af en sæson bliver det hurtigt mange penge.
Vi er glade for aftalen og ser frem til et godt samarbejde med Nykredit Spar Nord.

