Ungdomsstævne i Virum den 28/2-2026

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

LØRDAG d. 28. FEBRUAR GÅR DET LØS I VIRUMHALLENS KÆLDER, OG VI VIL SÅ GERNE HAVE DIG MED! OM DU ER HELT NYSTARTET, ELLER HAR SPILLET MED ET STYKKE TID SÅ DU ER LET-ØVET, BETYDER INTET! VI VIL GØRE ALT FOR, AT DU FÅR NOGLE GODE OG LÆRERIGE KAMPE. 28/2-2026 kl. 10 (mødetid 9.30) Virumhallen (kælderen), Geels Plads 40, 2830 Virum

Tilmeld dig vis www.bordtennisportalen.dk

Det er vigtigt at du som spiller lige selv opretter en ‘Bruger’ på Bordtennisportalen. Det gøres hurtigt og nemt ved at rette mobilens kamera mod QR-kode (ses i invitationen sendt på Holdsport), og følge linket til vejledning/brugeroprettelse.

Stævnet er for spillere fra: Kildeskoven, Furesø, Egedal, Gladsaxe og Virum.

Ungdomsstævner koncept og målgruppe: Er du ungdomsspiller, og er parat til at deltage i rigtige bordtennisstævner med kampe bedst á 3-5 sæt så er det lige dig. Stævnerne er ofte dine første møder med rigtige, men uformelle hyggelige, bordtennisstævner, hvorfor det primære fokus vil være på at lære at være til stævne. Hvordan opfører du dig, fairplay, og god sportsånd. Man vil på dagen danne puljer á 5-8 spillere på baggrund af spillernes rating/niveau. Rating registreres ud fra resultaterne. Der uddeles guld-, sølv- og bronzemedalje til podiet i hver pulje, og også en ‘erindring’ til ALLE øvrige deltagere.