Den 29/12-2025 blev det nye U15 ungdomslandshold annonceret. Det er for årgang 2011 og yngre. Spillerne bliver udtaget for et halvt år ad gangen, og denne første udtagelse bestod af bl.a. Virums Philip Kiel Jakobsen (årgang 2011). Philip, der sammen med sin bror Jonathan skiftede fra Furesø til Virum for 3-4 år siden, har udviklet sig stærkt og er nu blandt de bedste i Danmark i sin aldersgruppe. Med et godt træningssetup og mange gode spillere og kammerater, har begge været glade for skiftet og udviklet sig hurtigt. Allerede sidste år var Philip sammen med Virums andre stærke ungdomsspillere Frederik Kristensen (årgang 2012) og Julius Back Fredensborg (årgang 2012) med i brutto-gruppen, som er gruppen lige efter selve landsholdsgruppen. Efter at årgang 2010 er rykket op i U19-gruppen, er det nu 2011’erne og yngre der kæmper om pladserne. Og her har Philip således taget en af de eftertragtede pladser. Den anden gode nyhed er at både Frederik og Julius fortsat er udtaget til Brutto-gruppen. Alle disse udtagelser viser at Virum gør mange rigtige ting i ungdomsafdelingen.
Stort tillykke med udtagelsen!
Læs mere her: https://bordtennisdanmark.dk/nyheder/trupper-og-kalender-for-ungdomslandsholdene-i-foraaret-2026/
Læs også mere her: https://bordtennisdanmark.dk/landshold-og-talent/ungdomslandshold/


