Weekenden var ekstremt spændende og ualmindelig vigtig for forårets op- og nedrykningsspil, og ikke mindst hvordan vi i Virum kan disponere over spillerne. Her er en opsummering fra Christian Streit.

Virum1 skal IKKE med i nedrykningsspillet 😊 😊 😊mod meget stærke hold med store muligheder for at hente udenlandske spillere ind som Amager, Sisu og Hillerød. Det blev nemlig disse 3 hold som skal spille nedrykningsspillet fra 1.div til 2.div, og alle 3 hold har også hold i 2.div, hvilke nu er tvangsnedrykningstruet, præcis som vi havde været.
Men kl. 19:43 lørdag aften kom den guddommelige opdatering på de sociale medier samt fra vores ”spioner” at Hillerød i sidste holdkamp mod B752 skulle ud i Golden Sæt – en 8:6 sejr for Hillerød havde betydet nedrykningsspillet for Virum1 – den ægte 8:7 sejr for Hillerød i Golden Sæt betyder Hillerød skal i nedrykningsspillet i stedet for Virum – det var så ufattelig tæt !!! (Hillerød førte 6:3 og 7:6 i holdkampen). Samtidig skulle også 3 andre holdkampe ende med den vinder som gav os overlevelsesmuligheden i forhold til at undgå nedrykningsspillet i sidste ende (blandt andet Amager2 som havde tabt alle kampe i efteråret, som så heldigvis lige vinder deres sidste holdkamp mod Sisu1 – tak til bl.a. vores tidligere spiller Emil Hasselbalch, som vandt 2/2 + double). Så bordtennisguderne skal takkes de næste par dage😊
Alt ovenstående betyder for vores 3 divisionshold:
Virum1 spiller i oprykningsspillet 😊 i foråret i en række som ser således ud:
- CPH/Hvidovre 1
- Vestegnen 1
- B75 (2.hold)
- Roskilde (2.hold)
- OB 1
- Virum 1
De 2 bedst-placerede hold ud af de 4 highlightede, spiller (rykker op) i bordtennisligaen i næste sæson! (B75 og Roskilde må ikke rykke op, da deres første hold allerede spiller i Bordtennisligaen) – så hvis vi ser lidt bort fra måske styrken på holdene – og ser kun matematisk på det – så har Virum1 50% chance for at spille Bordtennisliga næste sæson 😊 😊 😊
Virum2 skal spille i et nedrykningsspil bestående af 8 hold, hvor 2 hold rykker ned i 3.division. (Grundet at Hillerød, Sisu og Amager spiller et nedrykningsspil fra 1.div til 2.div og alle 3 hold har et hold i 2.div, er det 100% sikkert at 1 af disse 3 hold bliver tvangsnedrykket fra 2.div til 3.div….dvs, der er kun én sportslig nedrykker i denne forårsrække, så Virum2 skal KUN holde 1 hold bag sig (som ikke er det tvangsnedrykkede hold) for at forblive i 2.div til næste sæson:
- Amager 3
- B75 3
- Vestegnen 2
- Virum 2
- Hillerød 2
- Sisu 2
- Esbjerg 1
- Team Nørreå 1
Da der kun er 1 sportslig nedrykker (udover tvangsnedrykningen) skal vi bare holde 1 hold bag os i foråret, så vil Virum2 også spille næste sæson i 2.div 😊 😊 😊 Vi starter dog desværre med 0 point på kontoen, det gør Esbjerg dog også, men de andre hold vil starte rækken med hhv 1,2 eller 4 point baseret på deres stilling i efteråret. (Vores 8.plads i rækken gav 0 point med over i foråret)
Virum3 ser på nuværende tidspunkt ud til at være det hold som bliver hårdest for os at redde, som stadig ville være vigtigt for Virum – da vi har ambitionen om at fortsat kunne tilbyde alle vores divisionsspillere – især også ungdommen i deres udvikling – 3 divisionshold i de kommende sæsoner! Her skal Virum3 ud i et nedrykningsspil bestående af 8 hold, hvor hele 4 hold rykker ned i de regionale topligaer – i vores tilfælde Østserien:
- Herlev 3
- Roskilde 3
- Vestegnen 3
- Virum 3
- Viby 2
- Triton-Langeskov 2
- Vester Hassing GF 1
- Brønderslev 1
Også her kan tvangsnedrykninger kommer til at hjælpe os men det er lidt mere kompliceret end i de højere rækker. Selvom Amager ikke deltager i nedrykningsspillet, kunne 1 af de 4 nedrykkere være Amager, hvis enten Amager2 rykker sportslig ned fra 1.div eller Amager3 rykker sportslig ned fra 2.div. Samtidigt er Vestegnen 3 og Virum 3 i tvangsnedrykningsfare, hvis Vestegnen 2 og henholdsvis Virum 2 er den ene sportslige nedrykker fra 2.div. Men uanset, skal vi som minimum holde 2 hold bag os, men nok mere realistisk hele 4 hold ud af de andre 7 hold for at sikre et hold i 3.div også næste sæson.
Og opgaven bliver endnu hårdere, da vi desværre starter med 0 point ind i foråret (det gør Triton Langeskov 2 dog også) men de andre hold vil starte med hhv 1,2 eller 4 point baseret på deres stilling i efteråret. (Vores 8.plads i rækken gav 0 point med over i foråret)
På vegne af SUK vil jeg takke alle for jeres indsats her i efteråret og jeres gode attitude når I blev informeret om på hvilke hold vi har valgt de forskellige spillere at spille til hver runde samt også den forståelse som vi er blevet mødt med fra de spillere som ikke er blevet valgt til den pågældende runde. Det er til hver eneste runde altid en svær beslutning, men jeg kan garantere for at SUK udvalget prøver ALT for at udnytte reglerne bedst muligt til vores favør og stille op stærkest muligt taget det overordnede billede og alle faktore i betragtning! Det kan sagtens være det måske ikke altid er helt åbenlyst hvad vi har tænkt os ved diverse beslutninger hvis man ser dem isoleret….
Og vi har faktisk også en topliste vinder blandt os – stort tillykke til Christian T. Kongsgaard som var den spiller i hele 1.divisionen med de fleste sejre i efteråret. Det blev til hele 12 sejre, den næst-bedste i danmark i 1.divisionen var Isak Sundin fra B75 2 med KUN 10 sejre 😊 😊 😊 (Allan Bendtsen fra Roskilde 2 og vores egen Henrik Vendelbo på delt 3.plads med 9 sejre)



