Virums ungdomsspillere var repræsenteret i Drengeliga og Juniorliga i weekenden.
I drengeligaen var Virum1 i ilden. I to tætte holdkampe mod henholdsvis Team Egedal1 og CPH/Hvidovre2. Mod Team Egedal blev det en tæt 8-7 sejr. Virums Frederik Schwab nappede tre solide single-sejre, endda med kun tab af et enkelt sæt. Også August Mørkeberg Kristensen leverede godt med 2/3 sejre. Sebastian Wirk 1/3, Huber Blou uden sejre i denne holdkamp. Virum vandt i Golden Set! I anden holdkamp mødte Virum1 CPH/Hvidovre 2. Her blev det til et knebent 8-6 nederlag.
I Juniorligaen var både Virum1 og Virum2 i aktion. I år er Juniorligaen af høj kvalitet, hvilket Virum-holdene også har kunne mærke. Også i denne weekend. Det blev for Virum1-holdet Felix Stahl Eriksen, Mathias Kirchhecker, Jonathan Kiel og Silas Herzog til et meget tæt 8-7 nederlag til Roskilde BTK. Mathias/Felix tog sikkert doublen, Mathias 3/3 singler, Felix 1/3, Silas 2/3 og Jonathan 0/3. Roskilde BTK tog holdkampen i Golden Set. Virum2 er også i en stærk pulje, hvor topholdene OB og SISU ser urørlige ud. I weekenden var modstanderne imidlertid Allerød1 og CPH/Hvidovre2. Det blev til to stærke sejre med henholdsvis 8-3 og 8-5. Mikkel Radoor, Philip Kiel Jakobsen, Julius Fredensborg og Frederik Kristensen var spillerne bag resultatet mod Allerød, hvor Mads Hyldager var skiftet ud med Frederik Kristensen i holdkampen mod CPH/Hvidovre2.

