Igen en stærk serie-runde af Virum!

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Seriehold 2025/2026

Skrevet af Christian Streit

Runde 2 ud af 18

Virum4: Østserie: Holdkaptajn Henrik Koch

Efter en vigtig udebanesejr i runde 1 i Kildeskoven var det nu tid til Virum4s første hjemmebanekamp i denne sæson og modstanderen var Ballerup1. Henrik Koch havde valgt at stille op sammen med Morten Hasselbalch, Frederik Vater Sørensen og Mathias Steen Kirchhecker. På papiret (rating) var der lagt op til jævnbyrdig holdkamp. Efter doublerne var holdene da også lige, men derfra stak Virum af. Kampen endte med en flot 9:5 sejr, hvor Morten nappede 3 singler, Mathias 2, Frederik 2 og Henrik Koch 1. 

Næste kamp er mandag 6.oktober på udebane mod Amager5.

Virum5: Serie1: Holdkaptajn Christian Streit 

Virum5 skulle efter den intense hjemmebanesejr i runde 1 mod Brønshøj1 nu på road trip ud til Tapeten i Ballerup og møde Ballerup2. Til denne holdkamp havde kaptajn Streit igen valgt Kent Jensen men der blev også plads til 2 udskiftninger i forhold til sæsonens første kamp. Henrik Guldahl tog pladsen fra Anders Stahl Eriksen og Gunni Rode spillere for Robert Petersen. Endnu engang var Virum underdog hvis man ser på rating samt taget i betragtning at kampen blev spillet på en uhyggelig svær udebane.

  • Gennemsnitsrating for Ballerups 4 spillere: 1903
  • Gennemsnitstating for Virums 4 spillere: 1874

Hjemmebanefordelen blev også en faktor fra starten, hvor Ballerup startede holdkampen på stærk vis ved at vinde begge doubler i 4 sæt og dermed satte gang i stemningen på tribunerne. Både kaptajn Streit/Gunni doublen og Kent/Henrik doublen kunne ikke hente point til Virum. Det var åbenlyst at det var op-ad-bakke herfra – også taget i betragtning at der ikke var mange singler på holdkortet hvor Virum var favorit. De få medrejsende Virumfans forstod ikke en pind, da Virum5 normalt aldrig taber begge doubler. Skulle doublesammensætningen fra kaptajn Streit komme i samme ”shitstorm” i medierne som den amerikanske Ryder Cup kaptajns valg af fourballs og foursomes de første 2 dage af turneringen på Bethpage Black i sidste weekend?

I første runde af singlerne skulle Henrik Guldahl spille mod deres lavest-ratede spiller med masser af erfaring. Det blev til en intens 5-sæt gyser for Henrik mod Susanne, og kampen blev først afgjort i Henriks favør i 5.sæt med cifrene 12:10 – og masser af drama 😊. Kæmpe momentumskift i holdkampen på dette tidlige tidspunkt, da et nederlag havde betydet en 3:0 føring til Ballerup – dette blev det ikke – og Virum kom endelig på tavlen og fik samtidigt lidt momentum og troen tilbage på at der var noget at hente i ”Tapeten”. Kent udnyttede dette momentum og vandt en flot 3-sæt sejr mod deres tidligere Østserie-spiller Per. Dermed var stilling 2:2. Kaptajn Streit gav Virum føringen med en 3-sæt sejr mod Lars som historisk set altid ender sæsonen langt oppe på toplisten. I sidste kamp i denne første runde kunne en velspillende Gunni ikke forhindre at Carsten fra Ballerup udlignede stillingen med en 4-sæt match til 3:3. Kaptajn Streit var stadig meget tilfreds over at være tilbage på status quo efter første runde som startede bagud med 0:2 efter doublerne – måske kunne den hårde medie-kritik for doublerne undgås med flere flotte single sejre af Virumdrengene på minimum 45+ år 😊

I anden runde af singlerne var det så en stærkt-spillende Kent som ikke gav Susanne en chance og 3 sæt senere havde Virum en 4:3 føring. Henrik kæmpede med alt han kunne i sin single men mod Per var der ikke så meget at gøre, og 4 sæt senere var stillingen igen udlignet til 4:4. Efter at have tabt kampen mod kaptajn Streit i første single, kom Lars som forventet stærkt tilbage og kunne besejre Gunni i 4 sæt. Dermed var Ballerup kommet foran igen med 5:4 og så skulle kaptajn Streit op mod Carsten som kaptajn Streit aldrig havde vundet imod før. Det blev også til en hård kamp igen men Virumkaptajnen formåede at sikre sejren i sidste ende i 4 meget tætte sæt. Dermed var stillingen igen lige med 5:5 før de sidste 4 singler og alt skulle nu afgøres i sidste runde.

Henrik havde ikke de store chancer mod Carsten som kom stærkt tilbage efter nederlaget til kaptajn Streit. 6:5 til Ballerup – nu var gode råd dyre. Gunni mod Susanne skulle blive en meget afgørende kamp – og Gunni sikrede sejren i en flot kamp i 3 sæt, hvilket betød stillingen var 6:6 med kun Kent tilbage mod Lars og kaptajn Streit mod tidligere Østserie-spiller Per. Det blev – igen for Virum – som i sidste uge – de sidste dueller i holdkampen som skulle afgøre det hele – alt var muligt fra holdsejr til remis og endda et holdnederlag!

Og oplægget fra Gunni blev udnyttet af Kent og Streit med to 4-sæt sejre i nogle flot spillede kampe. Dermed havde Virum virkelig formået at komme tilbage efter 2:0 bagud efter doublerne og vinde holdkampen 6:8. Kaptajn Streit regnede nu ikke mere med kritik fra medieverden 😊 What a relief! Så må de fortsætte med at finde andre syndebukke 😊

Alle Virumspillere bidrog til sejren; Kent og kaptajn Streit vandt alle deres singler og både Gunni og Henrik kunne begge vinde 1 af deres singler (begge mod Susanne).

MVP-æren var en tæt affære igen denne gang – men æren gik til Kent, da Kent kun havde tabt 1 sæt i singlerne hvorimod kaptajn Streit havde tabt 2 sæt sammenlagt! Stort tillykke med første Serie1 MVP-æren, Kent! (Det bliver nok ikke din sidste)

Næste kamp er så en hjemmebanekamp på kommende onsdag (8.oktober) mod Allerød2 – et hold man kender rigtigt godt da man altid spiller i samme række. Virum må dog kigge på især doublerne, da vi ikke har råd til at tabe begge doubler ofte i denne meget udfordrende Serie1-række.

Virum6: Serie2: Holdkaptajn Inga Merkyte

Virum6 skulle spille deres første hjemmebanekamp i denne sæson i onsdags mod København4 efter at have startet sæsonen med en flot udebanesejr mod Stefan2. Inga Merkyte havde valgt følgende holdopstilling: Christian Wieth, Thomas O Larsen, Jonathan Kiel Jakobsen samt Mikkel Radoor. Valget var fremragende, da det blev til en flot 11:3 sejr, hvor kun 1 Københavner spiller formåede at vinde alle 3 af sine singler. Dermed var det kun Christian Wieth som kunne forblive ubesejret på Virumsiden.

Næste holdkamp er så på udebane tirsdag 7.oktober mod Frederiksberg4

 

Virum7: Serie3: Holdkaptajn Tue Dyekjær-Hansen

Virum7 startede deres sæson i mandags (de spillede ikke i runde 1 da deres række kun består af 9 hold). Kaptajn Tue havde følgende kommentar til pressen efter kampen:

“Inga, Peter og Tue tog den lange tur til Frederiksværk for at spille den første kamp i sæsonen. Inga og Tue lægger hårdt ud i doublen og vinder nemt første sæt 11-4, men derfra går det bare tilbage og vi taber de næste tre sæt. Dårlig start på sæsonen – specielt da dette nemt kunne blive en tæt kamp, hvor alle sejre var vigtige for at få point med hjem.

I første kryds tager Peter og Inga dog 2 gode sejre, mens Tue må se sig slået 13-11 i femte af deres stærkeste kort. Stillingen er således 2-2 efter første kryds – ikke værst.

I andet kryds er det kun Tue der tager en sejrer. Også denne gang vinder deres stærkeste kort 13-11 i femte (over Inga) – så efter andet kryds er vi bagud 4-3 og det ser svært ud at hive en sejr i hus – men uafgjort er ikke umuligt.

I tredje kryds henter Inga og Tue begge sejre i tre sæt, herligt, så er et enkelt point I hus. Så er det op til Peter at se om han kan hive et ekstra point med hjem. Det ligner et svært opgør da det er mod deres stærkeste kort, men Peter kan volde hvem som helst problemer med sit hurtige spil tæt ved bordet- han vinder også de to første sæt, men desværre bliver det et nederlag i femte.

Så aftenen ender med uafgjort og et enkelt point. Det var efter en aften med seks 5-sæts kampe. Vi vinder 2 af dem, så med lidt mere held kunne vi måske have gået derfra med to point, men som vi spillede den aften er uafgjort nok ikke helt urimeligt. Så med en uafgjort efter en kamp ligger vi midt i tabellen. 

Og som altid kan man tage nogle læringer og forbedringspotentialer med hjem til træningen: Tue skal blive sikrere i sine åbninger og Peter skal blive skarpere til at smashe høje bolde tæt på nettet.” 

Næste kamp er så en hjemmebanekamp onsdag 8.oktober mod Gladsaxe1.

 

Seriestatistik for de 4 Virumhold: