I den forgangne uge blev der afholdt den traditionsrige ‘Virum lejr’ for ungdom. Der var stor deltagelse, mange timers træning og da også en hyggetur i Tivoli. Tak til vores trænerteam Frederik Vater Sørensen og Christopher Norman for at arrangere og kordinere lejren.
Virum-Sorgenfri BTK vil også benytte lejligheden til at takke vores sponsorer REMA 1000, Gentofte Kino og Butterfly. Uden jer ville klubben ikke have de samme muligheder for at skabe de nødvendige rammer for de mange bordtennistimer i dagligdagen og de sjove lejre, klubturneringer og ikke mindst vores Virum Cup stævne, som I kan se frem til igen i 2026.
Nu er der sommerferie. Der er ingen træning, men man kan altid komme og spille i hallen i løbet af sommeren. Hallen er i hverdagen for det meste åben fra kl. 07-13, hvor man har mulighed for at aftale at spille med sine klubkammerater.
God sommer!
Virum-Sorgenfri BTK