I dag fylder Peter Fredberg, klubbens første æresmedlem, 80 år. VSBTK ønsker dig STORT TILLYKKE Peter !
Da Peter i 1967 for gang viste sig i “barakken” på Virum skole, var ingen klar over – heller ikke han selv – at her var et kommende klubmedlem der skulle vise sig at få afgørende betydning for den sportslige udvikling i VSBTK. Peter fik sin bordtennisopdragelse i Fåborg, hvor han var divisionsspiller, men militærtjeneste og ansættelse som sportsjournalist på B.T. førte Peter til Sjælland og VSBTK.
Det er nok ligeså meget initiativerne og indsatserne udenfor bordet, Peter er kendt for. Hans energi, visioner, ambitioner og positive indstilling til bordtennissporten er velkendt og især Pondus Cup, som var Peters “barn” var med til at fjerne sportens lidt kedelige image som kældersport.
Også Bordtennis Danmark har gjort flittigt brug af Peters evner. I flæng kan nævnes landsredaktør på bordtennisbladet i perioden 1970-89, initiativtager til “Årets spiller” – prisen og til den landsdækkende B.T. Cup for alle landets skoler , som løb i 10 år fra 1973.
Peter blev i 1999, udnævnt til klubbens første æresmedlem foran 1800 begejstrede tilskuere i Cirkusbygningen. Peter modtog også Bordtennis Danmarks højeste udmærkelse “Guldnålen” i 1983 for sit mangeårige, utrættelige virke indenfor bordtennissporten.
Link til Pondus cup side her
Link til Pondus cup artikel her
Noter om Peter:Student fra Aalborghus Gymnasium i 1964.Startede som elev på Svendborg Avis’ Faaborg-redaktion to dage efter studentereksamen i Aalborg. Efter seks år som journalist i Faaborg, Svendborg og på Fyns Tidende i Odense kom han i 1970 til B.T.s sportsredaktion i København og var der til 2015. Gik på pension på sin 45 års jubilæumsdag i Det Berlingske Hus, men har stadig bevaret kontakten til B.T.Peter Fredberg havde sine primære stofområder i bl.a. ishockey, atletik og motion og var udsendt af B.T. til 13 olympiske lege. Fik i 1987 Den Gyldne Pen som “Årets Sportsjournalist”.På det aktive plan spillede han tæt på 300 divisionskampe i bordtennis for Aalborg, Faaborg, Svendborg og primært Virum-Sorgenfri Bordtennisklub (240 divisionskampe) og har vundet 19 danske veteranmesterskaber. Var Virum-Sorgenfri Bordtennisklubs første æresmedlem. Som cricketspiller var han i sine unge år to gange med til at vinde det danske juniormesterskab for Aalborg Chang.En stor lidenskab er også maraton. Har gennem årene gennemført 122 maratonløb over en stor del af verden, bl.a. på Kilimanjaro, på den kinesiske mur, i Himalaya, blandt Sydafrikas “big five”, på et krydstogtsskib i Caribien og på den grønlandske indlandsis. Personlig rekord 3.00.55.. Løb også 100 kilometer, PR 9.23.02.