Bosnien, Tyskland, Østrig – der har været gang i den for Virums ungdomsspillere i Påsken. De første meldinger begynder at dryppe ind til redaktionen. Den første er fra Bosnien.
Virums Emil Hasselbalch var til Bosnia Herzegovina Open, som er en del af den europæiske youth serie (EYS). Emil spillede i hold sammen med sin landsholdsmakker Malik Severinsen og to piger fra Montenegro. Holdet klarede sig rigtig godt og nåede kvartfinalen. Den tabte de knebent, men vandt de efterfølgende tre holdkampe om placeringer, så de endte på 5. pladsen. Emil var yderst velspillende og udmærkede sig ved at vinde alle sine singler (10/10). Malik var også velspillende og tabte kun få kampe, så det var en hård kamp at få holdsejrene hjem med lidt mindre gode piger fra Montenegro.
I single var Emil med i U15. Emil fortsatte sit gode spil fra holdturneringen og vandt gode sejre i puljen, som han vandt med tre sejre ud af tre. Derfor sad han over efter puljen og skulle i 1/16 finalen møde Englands stærke kort Kai Lun Chow. Emil måtte desværre se et 1-3 nederlag i øjnene.
I double-rækken spillede Malik og Emil sædvanligvis sammen. Parret øver sig op til EM til sommer 2025, så de var spændte på hvordan deres årelange makkerpar ville udfolde sig i Bosnien. Grundet seedning sad de over i 1/16 finalen, hvorefter et stærkt belgiske landsholdspar Matt Closset/Bryan Zhang står på den anden side af bordet. Danskerparret var imidlertid i topform og viste klasse med en 3-0 sejr. I Kvartfinalen var modstanderne Oliver Olejnik/Martin Ratajsky fra Tjekkiet. Igen viste de styrke – sejr på 3-0. Semifinalen var en svær opgave mod Tysklands Jonas Rinderer og Lukas Wang. Ikke desto mindre spillede dansker-parret helt op til deres bedste med en imponerende 3-0 sejr. I finalen stod endnu et tysk par – ja, Tyskland havde sendt alle deres bedste ungdomslandsholdsspillere til Bosnien – Tien Nghia Phong og Samuel Kuhl, som er nr. 1 og 8 i U15 i Tyskland. Emil og Malik gør deres bedste, men det bliver lige ved og næsten med 12-10 i 5. sæt til tyskerne. Noget tyder på at drengene er på rette vej.