I weekenden var der Veteran DM. Med fra Virum var Henrik Guldahl (40+), Henrik Vendelbo (50+), Morten Hasselbalch (50+), Jesper Christensen (50+), Henrik Koch (+65), Niels Ramberg (75+). I rækken 40+ stillede Henrik op. Det var en svær omgang for Henrik, som dog var særdeles positiv og at finde i hallen hele dagen. Som Henrik med et smil sagde: “jeg fik da et sæt”. I 50+ var Morten/Jesper med i double. Det samme var Henrik sammen med Jesper Hestbek (Herlev IF). Begge makkerpar var godt kørende. Morten/Jesper – som har en del doubler i baggagen fra 3. division – viste god styrke undervejs. I kvartfinalen var parret dog ude i en svær kamp mod to gange Lars fra Allerød, men fik trukket den hjem 12-10 i femte sæt. I semifinalen stod Virum-parret over for et rutineret makkerpar John Sabalic/Dennis Rasmussen. Virum-parret var imidlertid rigtig godt spillende og vandt 3-0. Henrik/Jesper cruisede igennem deres vej til finalen, hvor de så stod overfor Morten/Jesper. Det blev en meget tæt kamp, hvor Henrik/Jesper vandt i femte sæt. TILLYKKE med guld og sølv til Virum.
I 50+ single klarede Virum-spillerne sig også godt. Jesper spillede sig sikkert til kvartfinalen, hvor han havde en meget tæt kamp mod Dennis Rasmussen, Herlev IF. Morten kom sikkert til kvartfinalen, hvor han skulle bruge fem sæt mod Hvidovres Jan Rissom. I semifinalen stod Morten overfor Jesper Hestbek. Morten spillede godt og vandt 3-0. I den anden ende havde 1. seedet Henrik Vendelbo ikke de store problemer med at spille sig frem til finalen. Her stod han således overfor Morten – så lokalt opgør i finalen. Kampen var velspillende og endte med en femsæts sejr til Henrik. TILLYKKE med guld og sølv.
I 65+-rækken var Henrik Koch med. Henrik vinder sine tre kampe i puljen henholdsvis 3-0, 3-1 og 3-2. Videre i kvartfinalen taber Henrik dog 3-1 til Ole Juelstrup, Herliev IF med 3-1.
I 75+ rækken var legendariske Niels Ramberg med. Med over 100 mesterskabstitler, kunne Niels se om der kunne komme flere til. Det gjorde der selvfølgelig. Niels vandt både 75+ double og single uden videre problemer. TILLYKKE med guldet. Niels spillede også med i 70+ i mixdouble med Else Marie Vedel, Roskilde BTK 61. Her fik de en flot sølvmedalje.