Stærke Virum-indsatser i Brøndby i weekenden

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

I weekenden var der flere stævner landet over. Det største var nok Brøndby bordtennisstævne, som også var det sidste Ungdoms-DM-kvalifikationsstævne inden Ungdoms-DM i maj. Masser af Virumspillere havde fundet vej til Brøndby og der blev kæmpet hårdt. Det belønnede sig med hele 12 medaljer til Virum! Det er tydeligt at Virums indsats på ungdomssiden bærer frugt. Med over 120 ungdomsspillere i klubben begynder der at vise sig rigtig gode spillere, som er på vej op. Mange er nu kvalificeret til Ungdoms-DM og andre til det kommende Kids Master. 

Guld: Simon Torpe (U21 B), Theodor Rode (Junior Elite). Emil Hasselbalch (Drenge Elite), Christopher Normann (Åben 1). Karl Kvorning (Yngre Drenge D). Cody Kleynhans (Yngre Drenge E)

Sølv: Julius Bach Fredensborg (Yngre Drenge A)

Bronze: Mikkel Radoor (U21 B), Mikkel Raddor (Junior B), Siddhart Senthil (Drenge B), Hubert Blou (Drenge C), August Mørkeberg Kristensen (Yngre Drenge B)

Der var mange gode kampe og præstationer derude. I U21 B vandt Simon Torpe flot rækken med Mikkel Radoor med en solid 3. plads. Theodor Rodes 1. plads i Junior Elite var stærk med bl.a. en sikker finalesejr over 1. seedet Jakob Petersen, Roskilde. Oscar Alsted, som har gennemgået en flot udvikling i denne sæson, nåede kvartfinalen i samme række, med bl.a. en god sejr over juniorlandsholdsspilleren Andreas Kongsdal, Brøndby. Emil Hasselbalch leverede topspil i Drenge Elite og vandt rækken sikkert. Julius Bach Fredensborg fik en flot 2. plads i Yngre Drenge A, hvor han på sin vej bl.a. fik sin første sejr over Viktor Schnell Jensen, Team Egedal. Ligeledes var Julius utrolig tæt på at levere en stor overraskelse ved at være foran 2-0 mod 3. seedet Charlie Frisk i Drenge Elite i puljespillet. Charlie vandt så tæt som 11-9 i sidste sæt. Både Philip Kiel Jakobsen og Simon Torpe spillede en flot Drenge Elite, hvor de begge nåede kvartfinalen, og Simon sikrede sig en plads til Ungdoms-DM. Philip var allerede kvalificeret. Siddhart Senthil var med i Drenge B, hvor han flot fik spillet sig til en 3. plads. I Drenge C spillede den unge Hubert Blou sig også på podiet – tillykke med 3. pladsen! Ikke at forglemme en flot præstation af August Mørkeberg Kristensen som spillede sig til bronze i Yngre Drenge B. I Yngre Drenge D gjorde Karl Kvorning sig bemærket med en flot 1. plads! Hold øje med Cody Kleynhans. Cody er kun årgang 2015 men formåede at vinde Yngre Drenge E – stærkt Cody!

For at følge med i om man kvalificerer sig til Ungdoms DM, kan ses her: https://bordtennisdanmark.dk/elementor-94497/ (forventes opdateret med Brøndby-resultaterne og dermed den endelig information om kvalifikation, om få dage)

Nr. 1 i Junior Elite – sådan! Theodor har gennemgående haft en god stabil sæson. Bl.a. med gode sejre over spillere, som er på Juniorlandsholdet.

Emil Hasselbalch rydder bordet i Drenge Elite. Kun ét sæt tabt gennem rækken. Emil er en del af ungdomslandsholdet og drager med landsholdet til Tyrkiet Åben i næste uge.

Julius er en af de mange Virum-spillere som for alvor viser fremgang. Her nr. 2 i Yngre Drenge A.

De mange Virumspillere er enormt gode til at coache og heppe på hinanden. Her er Linus Lind Thomsen og Jonathan Kiel Jakobsen godt i gang med at hjælpe Oscar Alsted til en fremragende sejr over Andreas Kongsdal, Brøndby.