EYS Croatia Open 2025

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

European Youth Series (EYS) er i denne uge i Kroatien. Croatia Open er med dansk deltagelse, heriblandt Virums ungdomslandsholdsspiller Emil Hasselbalch. Stævnet er ét af flere stævner i den europæiske serie. Stævnet i Kroatien er det første af tre, som Emil deltager i, i de kommende måneder. Efter Kroatien går turen til Tyrkiet og Bosnien. 

Croatia Open er med deltagelse af mange af de bedste U15 spillere i Europa. Det bliver svære holdkampe, doubler og singler, som Emil og de andre danskere skal igennem. Emil spiller i holdkampen sammen med Malik Severinsen og Victor Bartholomæussen, samt Victoria Bartholomæussen og kroatiske Nika Crnogaj. Teamet er seedet 10 ud af de 18 hold der deltager. I double spiller Emil sammen med Malik Severinsen. Makkerparret er seedet 6 ud af 25. I single er Emil seedet 18 ud af de 96 deltagere – en seedning der skal kæmpes hårdt for bevare i den svære række. Malik er seedet 9 og Victor 51. Seedningerne er på baggrund af den europæiske rangliste. Ungdomslandsholdstræner Claus Arnsbæk holder styr på tropperne i Kroatien.  

Held og lykke til de danske spillere!