Kampuge 9 for serieholdene

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Serieholdene 2024/2025

Skrevet af Christian Streit

Kampuge: 9 ud af 18:

Virum4: Østserie: Holdkaptajn Henrik Koch

Resultat: Tølløse1 vs Virum4 = 7:7

(Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra kaptajn Koch)

Næste kamp: Brønshøj1 vs Virum4 (7.januar)

Virum5: Serie 1: Holdkaptajn Christian Streit

Holdkaptajn Christian Streit beskriver kampen således:

Den sidste kamp i 2024 for Virum5 var en hjemmebanekamp i onsdags mod Roskilde som før kampen lå på 2.pladsen med 4 point færre end Virum5. Så Virumdrengene havde muligheden med en sejr at lægge en voldsom point-buffer ind til 2.pladsen før jul og før returopgørene i foråret. Kaptajn Streit havde valgt at stille op sammen med Robert Petersen, Christian Wieth og Mathias Steen Kirchhecher.

Der blev igen valgt den tyske og den danske double. Den tyske double (Streit/Robert) udspillede Roskildespillerne og vandt i 3 forholdsvis nemme sæt. Samtidigt spillede den danske double (Wieth/Mathias) en thriller af en double. Det gik frem og tilbage og desværre var marginalerne ikke på Virums side i de sidste afgørende dueller i 5.sæt. Dermed var stillingen 1:1 før singlerne.

I den første runde af singlerne blev det allerede tydeligt for Virumspillerne samt de tusindvis af Virumfans som havde fyldt Virum Arena op på denne onsdag aften, at dette ville blive en svær aften for Virum.

Robert og Wieth måtte begge sande 3-sæt nederlag, og Mathias kom heller ikke optimalt fra start med sit 4-sæt nederlag. Det var kun kaptajn Streit som kunne vinde sin match i 4 sæt. Dermed var stillingen 2:4.

I anden runde af singlerne var det desværre igen lidt det samme billede. Wieth og Robert tabte deres matches i 4 sæt, og Mathias kæmpede med alt han kunne byde ind med, men det var ikke nok for at vinde det 5.sæt i sin match. Det var kun kaptajn Streit som i denne runde kunne vinde sin match i 4 sæt. Dermed var stillingen 3:7 og det så lidt truende ud for Virum. Skulle denne sidste onsdag i kampprogrammet i 2024 være datoen for Virum5s første nederlag?

Svaret blev desværre et ja, da Virumdrengene også  kun formåede at vinde 1 ud af de 4 singler i sidste runde. Men her var det ikke kaptajn Streit som hentede sejren – da kaptajnen tabte sin første kamp i denne sæson. Det var Mathias som vandt sin kamp i sidste runde.

Det betød at det blev til et 4:10 nederlag, hvilket gør at Virum5 stadig ligger på 1.pladsen over jul og nytår – nu dog kun med 2 point ned til lige netop dette stærke Rosilde-hold.

MVP blev kaptajn Streit med 2 single sejre og 1 double sejr. Mathias tilføjede en single sejr, og Robert vandt doublen sammen med kaptajn Streit.

Virumspillerne skulle lige sluge den bitre pille det var at tabe deres første kamp og Kaptajnen også sin første kamp denne sæson – Men dette fik heldivis ikke lov at vare længe, for det ændrede jo på holdets 1. plads. Så al grund til at være megastolte over Virum5s indsats i løbet af efteråret 2024. Og de trofaste Virum fans var også meget tilfredse og glæder sig allerede til de kommende kampe I det nye år.

Nu bliver der holdt julepause og så starter Virum5 igen onsdag 8.januar 2025 med en hjemmebanekamp mod DTU – som forventes igen at blive et svært opgør taget i betragtning at kampen i efteråret endte 7:7.

Virum6: Serie 2: Holdkaptajn Inga Merkyte

Resultat: Team Egedal1 vs Virum6 = 11:3

(Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra kaptajn Merkyte)

Næste kamp:Kildeskoven2 vs Virum6 (6.januar)

Virum7: Serie 3: Holdkaptajn Peter Zimmermann

Resultat: Virum7 vs Brøndby7 = 4:6

(Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra kaptajn Zimmermann)

Næste kamp: Virum7 vs Allerød5 (8.januar)

Virumspillere Serie Statistik 2024/2025

Pre-Season forventninger til Virums fire Seriehold

Virum4 er Østserie-holdet med målsætningen om en top-4 placering efter oprykningen fra Serie1 til Østserie sidste sæson.

Virum5 er Serie1-holdet med målsætningen at forblive i Serie1 – dermed samme målsætning som sidste år, hvor målet blev opnået – dog dengang med en del hjælp fra diverse spillere som normalt spiller på langt højere niveau. Yderligere, ønskes der at indarbejde flere ungdomsspillere i denne sæson for at hjælpe deres udvikling.

Virum6 er Serie2-holdet med målsætningen om at kæmpe med om oprykning, efter de var meget tæt på at klare det allerede sidste sæson. Yderligere, ønskes der at indarbejde flere ungdomsspillere i denne sæson for at hjælpe deres udvikling.

Virum7 er Serie3-holdet med målsætningen om at ligge i midten af rækken efter oprykningen fra Serie4 til Serie3 sidste sæson.