3. runde i serierækkerne

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Serieholdene 2024/2025

Skrevet af Christian Streit

Pre-Season forventninger til Virums fire Seriehold

Virum 4 er Østserie-holdet med målsætningen om en top-4 placering efter oprykningen fra Serie1 til Østserie sidste sæson.

Virum 5 er Serie1-holdet med målsætningen at forblive i Serie1 – dermed samme målsætning som sidste år, hvor målet blev opnået – dog dengang med en del hjælp fra diverse spillere som normalt spiller på langt højere niveau. Yderligere, ønskes der at indarbejde flere ungdomsspillere i denne sæson for at hjælpe deres udvikling.

Virum 6 er Serie2-holdet med målsætningen om at kæmpe med om oprykning, efter de var meget tæt på at klare det allerede sidste sæson. Yderligere, ønskes der at indarbejde flere ungdomsspillere i denne sæson for at hjælpe deres udvikling.

Virum 7 er Serie3-holdet med målsætningen om at ligge i midten af rækken efter oprykningen fra Serie4 til Serie3 sidste sæson.

 

Kampuge: 3 ud af 18:

Virum 4: Østserie: Holdkaptajn Henrik Koch

Resultat: Jægerspris vs Virum: 6:8

(Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra kaptajn Koch)

Næste kamp: Virum vs Helsingør (30.oktober)

Virum 5: Serie 1: Holdkaptajn Christian Streit

Holdkaptajn Christian Streit beskriver kampen således:

I onsdags skulle Virum byde velkommen til Herlev – og Virum Arena var klar til denne vigtige kamp mellem 2 hold som nok i sidste ende vil ligge i den nederste del af tabellen. Derfor var denne kamp yderst vigtig for Virum i forhold til sæsonens målsætning. Kaptajn Streit havde valgt at stille op sammen med Christian Wieth, debutant Robert Petersen, og endnu en debutant for Virum 5: Giulio Olivero.

Debutanterne Robert/Giulio kunne bringe Virum på tavlen hurtigt med en flot 4-sæt doublesejr. Alt tydede på en 1:1 stilling før singlerne, da kaptajn Streit/Wieth doublen kom bagud 1:2 mod 2 antispin spillere. Men med god ”kampfgeist” lykkedes det for Virumdoublen at vinde de efterfølgende 2 sæt, og dermed forhøje føringen til 2:0 før singlerne. Dette gav et momentum-boost for Virumspillerne samt de mange Virum supporters.

I første runde af singlerne kunne Robert i sin første match på dansk jord besejre én af de stærkeste Herlevspillere i 4 sæt. Som forventede kunne Giulio vinde sin match i bare 3 sæt. Dette gav en vigtig 4:0 føring før begge Christians skulle ud i single matcher mod de 2 rutinerede antispin spillere. Begge måtte ud i 5 sæt, og det var en fornøjelse at se at Christian Wieth – efter nogle kedelige nederlag over de sidste mange måneder – nu vente stærk tilbage med en flot 5-sæt sejr. Samtidigt var indtil videre sæson-ubesejrede kaptajn Streit kommet i vanskelige problemer, da stillingen lød 1:2 i sæt. Streit ville bare ikke acceptere sit første nederlag i denne sæson, så alt blev sat ind for at vinde kampen i 5 sæt. Dermed var stillingen 6:0.

Robert fortsatte sit flotte spil i 2.runde, hvor det blev til endnu en 4-sæt sejr – og som i første runde kunne Giulio vinde i 3 sæt. Dermed var kampen afgjort, da stillingen nu var 8:0 med 6 kampe tilbage. Nu skulle begge Christians igen spille mod antispin spillerne – nu naturligvis bare over kryds. Kaptajn Streit vandt sikkert i 3 sæt, og Christian Wieth var endnu engang ude i en 5-sæt gyser. Men med momentum fra første kamp kunne Wieth nu også vinde denne 5-sætter. Dermed var stillingen 10:0.

I sidste runde var det så Robert som skulle mod én af de 2 antispin spillere. Her blev det til en kamp som kunne ha gået i begge retninger, men Robert beviste nervestyrke og kunne vinde kampen i 5.sæt med 11:8. Christian Wieth klarede også at være ubesejret denne aften, da sin sidste kamp endte med en 4-sæt sejr. Giulio vandt ”naturligvis” igen i 3 sæt. Dermed var stillingen 13:0, og så skulle kaptajn Streit ud og spillede med afstand sin bedste kamp (måske havde det også noget at gøre med det faktum at det var aftenens første kamp for kaptajn Streit uden at skulle spille mod antispin). 3 sikre sætsejre gjorde den endelig stilling til 14:0. (Også stort tak til Christopher Normann som coachede Virumspillerne under hele holdkampen 😊)

MVP for kampen endte med at være Giulio – baseret på at Giulio kom igennem alle 3 singler uden at tabe et eneste sæt.

Næste kamp er allerede på torsdag 31.oktober, hvor Virum 5 skal en tur til København og spille mod én af favoritterne til guldet i denne række: Hakoah. Håbet er at vi måske kan forskrække Hakoaherne mere end diverse dæmoner på Halloween-aftenen…    

 

Virum 6: Serie 2: Holdkaptajn Inga Merkyte

Resultat: Furesø vs Virum: 8:6

(Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra kaptajn Merkyte)

Næste kamp: Virum vs Helsingør (30.oktober)

 

Virum 7: Serie 3: Holdkaptajn Peter Zimmermann

Resultat: Virum vs Hillerød: 7:3

(Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra kaptajn Zimmermann)

Næste kamp: Esrum vs Virum (29.oktober)

 

Virumspillere Serie Statistik 2024/2025