En ny sæson med ‘Ungdomsstævner’ starter op. Ungdomsstævner er en stævnerække, som er lanceret af BordtennisDanmark (BTDK). Stævnet foregår ca. 4-5 gange i løbet af en sæson. Virum Bordtennisklub er i kreds 1 med en række andre nordsjællandske klubber. Det første stævne i rækken finder sted den 28/9-2024 i Hillerød (du har fået invitation i Holdsport hvis stævnet passer til dig som spiller. Ungdomstævnerne er målrettet spillere som er nystartet eller let øvet. Det er en rigtig god mulighed for at prøve bordtennisstævner i sjove, hyggelige og trygge rammer. Virum plejer at være godt repræsenteret med 5-15 spillere hver gang, så du vil helt sikkert være der med dine klubkammerater. Det koster 60 kr./stævner, som betales i Holdsport ved tilmelding og går til BordtennisDanmark. For at kunne deltage i stævnerne – ligesom i alle andre stævner i Danmark – er det vigtigt at du først køber en bordtennis-licens (bordtennisportalen.dk/DBTU/…). Hvis du ikke er oprettet, skal du først oprette dig som spiller.
Hvis du har yderligere spørgsmål til Ungdomsstævner eller lignende, er du altid velkommen til at rette henvendelse til dine trænere, Cheftrænerne (Frederik Vater og Christopher) eller Morten Hasselbalch, Ungdomsudvalget. Du kan også finde mere information om konceptet her
Vi håber at I tager godt imod tilbuddet.
Mvh. Ungdomsudvalget