Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum6: Serie2: Kamp 5: Hjemmebanekamp - eller hvad?

Kære Virum6,

Så var det tid til Virum6 sidste hjemmebanekamp i dette underlige 2020. Vil Virum6 slutte også 2020 med et ubesejret år på hjemmebane, som Virumdrengene formåede at gøre i både 2018 og 2019....

Det var så første gang nogensinde at Virum6 spillede en hjemmebanekamp i SALEN, og ikke i kælderen. Men "The Shock Heard 'Round The World" skete allerede sidste fredag...ja, det var virkelig en fredag d. 13 ! Holdkaptajn Christian fik beskeden som på ingen måde forbedrede Virum6 chancer i denne sæson. Stjernespilleren Morten Hasselbalch blev simpelthen fjernet fra Virum6 holdet efter desværre kun 1 kamp. Vi ønsker Morten H alt det bedste på de højere rangerede hold...

Dermed er Virum6 tilbage til sin tidligere opstilling med Gunni, Erik, Thomas, Morten B, Jesper og kaptajn Christian. Til dagens kamp mod et stærkt Esrum hold havde holdkaptajnen valgt at team op sammen med Gunni, Morten (som nu jo altid er Morten Bach) og Thomas.

Doublen Thomas/Morten kom godt fra start og førte 2:0 i sæt med 2 matchbolde....derfor var det endnu mere øv at denne kamp skulle ende i 5 sæt med en Esrum sejr. I den anden double fik Gunni/Christian ikke rigtigt kæmpet sig ind i kampen og måtte acceptere et 1:3 sæt nederlag. Dermed var stillingen efter begge doubler desværre 0:2.

Thomas kunne så sikre Virums første point i aften med en flot 4 sæt sejr, hvilket betød føringen var reduceret til 1:2. Christian havde ikke de helt store chancer mod deres stærkeste spiller - men kunne i det mindste vinde 1 sæt i 1:3 sæt nederlaget, hvilket også betød en overordnede stilling på 1:3. Gunni spillede en fremragende kamp og vandt i 3 hurtige sæt for at minimere Esrums føring til bare 2:3. Morten spillede udmærket i sin første single men kunne ikke forhindre en 1:3 sæt nederlag, hvilket betød at stillingen var 2:4 efter den første runde singler.

Thomas var så chanceløs i sin 2. single mod deres stærkeste spiller og tabte 0:3, hvilket desværre også betød at Thomas 100% winning rekord ikke længere er aktiv i denne sæson. Stillingen var dermed 2:5. Men så startede et fremragende comeback fra Virum, hvor Christian vandt sin match i 3 sæt, Gunni i 4 sæt og Morten også i 3 sæt, hvilket betød at Esrums føring var fjernet og stillingen var dermed 5:5 efter den 2. runde singler med kun 4 singler tilbage.

Thomas spillede 3 tætte sæt, men tabte desværre alle 3, hvilket betød en 5:6 stilling. Gunni skulle så spille mod deres stærkeste spiller og på trods af rigtig flot spil - især i et vundet 1. sæt, måtte Gunni overlade sejren til Esrum, hvilket betød en 5:7 stilling med kun Mortens og Christians singler tilbage....var det muligt for Virum at nå en 7:7 og dermed stadig fortsætte med at aldrig tabe på hjemmebane. Desværre kunne Morten ikke besejre Esrums spiller og måtte acceptere et 4-sæt nederlag - også med problemer med sin tidligere skade - og Christian var ude i en vild 5-sæt match, hvor 5. sæt desværre gik til Esrum med 9:11. Det betød slutresultatet blev 5:9, og Virum6 havde for første gang nogensinde tabt en hjemmebanekamp...

Men har vi så også virkelig tabt en rigtig hjemmebanekamp? Allerede på vej hjem i bilen, kom holdkaptajn Christian pludselig til at tænke på at Virum6 aldrig har tabt en hjemmebanekamp i vores "Virum Arena kælder" 🙂 Det må være op til folk at bedømme...

Dagens Virum MVP må være Gunni som vandt 2 singler, mens Thomas, Morten og Christian hver kun vandt 1 single hver !

Nu går det allerede videre for Virum6 i næste uge på torsdag, hvor vi skal spille vores sidste kamp i 2020 - nemlig mod det absolute tophold i vores række - Helsingør ! Her har holdkaptajnen valgt at stille op sammen med Gunni, Thomas og Erik.

 

 

Godt kæmpet. Og jeg er helt enig. I er stadig ubesejrede på hjemmebane. Det er jo helt umuligt at tælle denne kamp med, når den spilles 127 meter fra det normale spillested - og så oven i købet oppe ved jordoverfladen. DET TÆLLER IKKE !

hehehehehe, ja, men hvis selv formanden er enig i dette, så må det jo være rigtigt !

Virum6: Ubesejret på hjemmebane i 2018, 2019 og 2020 🙂