Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum 6: Valbyhallernes Østsjælland Mesterskaber for hold 31-03-2019

Kære Virum,

Søndag d. 31-03-2019 var dagen hvor det hele skulle afgøres. De bedste hold igennem hele sæsonen 2018-2019 mødtes op til semifinaler og finaler i Valbyhallen.

Virum 6 var en af de 4 hold som havde sikret sig en plads i denne ultimative showdown. Holdkaptajn Christian havde valgt Gunni Rode og Jesper Nyborg som sine holdkammerater til "The Battle of Eastern Denmark". Udover Virum 6 var det også Nykøbing Falster, Ballerup og Benløse som havde kvalificeret sig. Lodtrækningen sørgede for at Virum 6 skulle spille semifinale mod Nykøbing Falster, mens Ballerup og Benløse skulle mødes i den anden semifinale.

Klokken var præcis 9:30 på en kold Valby søndag morgen, da holdkaptajn Christian sendte Gunni og Jesper ud i de 2 første kampe i semi finalerne. Holdkaptajn Christian kiggede på med stor stolthed, da Jesper dominerede sin modstander og hurtigt med flot spil sikrede sig og Virum en 1:0 føring. I den anden kamp havde Gunni i starten problemer med deres stærkeste spiller og kom hurtigt bagud 0:2 i sæt. Men så fandt Gunni sin offensive spillestil frem og spillede modstanderen ud af banen i de næste 3 sæt. Flot 3:2 sæt sejr. Dermed var den overordnede score 2:0 til Virum. Så var det tid til ubesjrede holdkaptajn Christian, som med en sikker 3 sæt sejr kunne sikre den meget vigtige 3:0 føring efter første runde.

I runde 2 var det så først Gunni som virkelig var stærk spillende efter the comeback victory i sin første kamp, og denne gang startede Gunni allerede stærkt og kiggede aldrig tilbage. En flot sejr gav en vigtig 4:0 føring. Så var det tid til Jespers 2. kamp, og det skulle blive en meget tæt kamp som desværre i sidste ende gik tabt. Dermed var stillingen 4:1 og Nykøbing Falster havde pludselig fundet noget de kunne basere deres håb på. Håbet blev større, da holdkaptajn Christian så i næste kamp startede med at tabe det første sæt...Ville denne semi finale nu pludselig blive rigtig spændende? Svaret er nej...Christian spillede efter det første tabte sæt en vidunderlig kamp og vandt sikkert i 4 sæt. Dermed var stillingen 5:1 og det betød at en double sejr fra Christian og Gunni ville sikre det afgørende 6.point. Det er præcis det som skete, da Gunni og Christian spillede en flot double kamp, og dermed afgjorde semifinalen i Virums favør med 6:1. (Efter reglerne spilles der så ikke de resterende kampe).

Den anden semifinale mellem Ballerup og Benløse skulle udvikle sig til en krimi. 5:4 føring til Benløse og så sidste match i 5.sæt. Benløse tabte det 5.sæt, hvilket betød at kampen endte 5:5. Så skulle der tælles sæt...Her havde Benløse så en bedre sæt statistik, og det betød at Nykøbing Falster og Ballerup allerede kunne afhente deres bronzemedaljer...Benløse og Virum 6 skulle så mødes en time senere til den absolutte guddommelige ultimative topkamp om hele Østsjælland Mesterskabet:

Spillerratings fra finalen var:

Christian Streit 1642
Gunni Rode 1475
Jesper Nyborg 1464

For Benløse:

David Robinson 1639
Poul Sørensen 1431
Rene Pedersen 1369

Det er tydeligt at se at denne finale om guldet ville blive en krimi, som Virum 6 jo ikke har oplevet før i denne sæson:

Jesper mødte med det samme i kamp 1 op mod deres stærkeste spiller. Desværre sikrede sig David fra Benløse en sikker sejr mod Jesper, hvilket betød at Virum var bagud med 0:1. I den anden kamp, spillede så Gunni mod Poul, og Gunni leverede igen en fantastisk indsats og kunne hente den vigtige udligning for Virum 6 med en flot sejr. Ved stillingen 1:1, var det så tid for holdkaptajn Christian at sikre Virum en 2:1 føring med en sikker 3-sæt sejr over Rene. Dermed var stillingen 2:1 til Virum efter runde 1.

I runde 2 var det så Gunnis tur til at prøve kræfter med deres stærkeste spiller (David). Gunni spillede godt med det lykkes kun at vinde 1 sæt. Nederlaget betød 2:2 udligningen. Så var det Jespers tur mod Rene. Der var en elektrisk stemning i Valbyhallen på det tidspunkt hvor det så overordnet stod 2:2 i finalen og i Jespers match stod det 1:1 i sæt. Jesper begyndte så at spille bedre og bedre og efter 2 hårde sæt mere, kunne Jesper juble over hans 4-sæt sejr, hvilket betød at Virum igen havde taget føringen - nu med 3:2.
Holdkaptajn Christian var så lykkelig over denne sejr at viljen lyste ud af hans øjne, da han gik til bordet for at møde Poul fra Benløse.
Efter 3 hurtige sæt havde Virumkaptajnen Christian sikret Virum en 4:2 føring efter runde 2.

Så var det tid til en vigtig double for Christian og Gunni mod David og Rene. Et flot første sæt gav Virum en føring. Desværre tabte man de næste 2 sæt, for at vinde 4 sæt i en comeback. Så skulle det afgøres i 5.sæt. Det var en krimi. Men desværre ikke med det ønskede resultat for Virum. Nederlaget i doublen betød stillingen nu var 4:3, med kun 3 singles tilbage.

3. runde startede med Gunni mod Rene. Gunni spillede uden nerver og udspillede totalt modstanderen hvilket sikrede Virum en 5:3 føring med en sikker 3-sæt sejr. Det betød så at holdkaptajn Christian havde chancen i den ultimative single match mod David med nærmest samme rating og nærmest samme sæsonstatistik at sikre guldet til Virum. Tilskuerne var spændte på kampen mellem Christian og David - som af mange vurderes at ha været de 2 stærkeste spillere igennem hele sæsonen. Christian ville så gerne tage revanche for at David i de tidligere 2 runder havde slået Jesper og Gunni. Christian kom da også flyvende ud af starthullerne, og sikrede sig en hurtig 2:0 sæt føring. Så begyndte David at ændre lidt på sin strategi hvilket førte til at David kunne sikre sig sæt 3 og 4. Det betød at alt skulle afgøres i et 5.sæt. Hele sæsonen var på spil. Nerverne ville helt sikkert spille en stor rolle i dette 5.sæt. Men Christian fandt måske sit bedste spil frem og vandt dette 5-sæt med 11:2, og kunne dermed sikre Virum 6 guldmedaljerne for ØstDanmark. Stillingen var dermed 6:3 og der var ingen grund til at spille den sidste single mellem Jesper og Poul.

Summa summarum, vi startede i begyndelsen af september 2018 som et komplet uerfarent klubhold. Nu her 31-03.2019 er Virum 6, kongerne af Serie 4 Østdanmark. Vi er meget stolte og glæder os til at tage kampen op fra september 2019 i Serie 3.