Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum 6: Serie 3: Kamp 3 (Spænding i Virum Arena mod Kildeskoven)

Kære Virum,

Det var på en kold oktober aften, d. 23-10-2019, at Virum 6 havde mulighed med en sejr at generobre første pladsen tilbage fra Allerød som i går overhalede Virum 6 med 1 point, dog med 1 kamp mere spillet.
Så der var ingen tvivl for Morten, Peter og Christian, hvad der var på spil her til aften indenfor en udsolgt Virum Arena.

Da uret viste 19:00 blev kampen mellem Virum 6 og Kildeskoven fløjtet i gang. Holdkaptajn Christian havde endnu engang valgt at starte ud med at smide sine holdkammerater ind i ringen. Morten blev dermed sendt ud først af holdkaptajnen med en klar opgave om at ikke kun sikre det første point men også helt fra start vise Kildeskoven at der ikke er noget at hente her i Virumhallerne for dem her til aften, præcis som der ikke har været for nogle udehold siden Virum 6 blev født tilbage i sommeren 2018.

Morten spillede som Morten altid plejer at gøre, og vandt uden problemer i 3 sæt for at sikre Virum 1:0 føringen. Desværre tabte Peter sin første kamp mod deres stærkeste spiller som har været ubesejret indtil videre i sæsonen. Peter var chanceløs og måtte opleve hvordan Kildeskoven udlignede til 1:1. Så var det holdkaptajn Christians tur, og der var aldrig tvivl i denne kamp at Virum skulle komme foran efter 1. runde med 2:1 efter Christian besejrede sin modstander i 3 hurtige sæt.

I 2. runde var det så Peters tur først. Peter kæmpede virkelig stærkt og bragte kampen helt til 10:10 i 5. sæt. Desværre gik de næste 2 point til Kildeskoven og dermed var stillingen 2:2. Morten kunne sikre sig en dominerende 3 sæt sejr i denne runde for at give Virum en 3:2 føring. Så blev det til til sæson-ubesejrede holdkaptajn Christian at møde deres stærkeste spiller som også var ubesejret i sæsonen. Det var en fremragende og tæt kamp, men hvor det virkelig kom til de afgørende point i sættene så kunne Virum-Christian finde sit bedste spil frem og vandt dermed denne "Battle" i 4 sæt. Så var stillingen 4:2 og deres bedste spiller var dermed ikke sæson-ubesejret længere. "Final Stop - Holdkaptajn Christian" stod der på en af plakaterne som nogle tilskuere havde valgt at holde op over deres hoveder i ultra fan zonen.

Så var det tid til doublen og faktisk premiere for Morten og Christian (de 2 højst ratede spillere for Virum 6) at team op til en double. Der var ingen chance for modstanderne og den venstre hånd - højre hånd dynamit kombination fra Christian-Morten var noget Kildeskoven nok ikke lige havde oplevet før i Serie 3. Stillingen var dermed 5:2 før de sidste 3 singler i runde 3.

Peter forsøgte at sikre det afgørende 6. point for Virum, men desværre var Peter endnu engang indblandet i en gyser 5 sæt match, men endnu engang med en negativ afslutning. Stillingen var dermed 5:3 med kun 2 singles tilbage. Morten skulle op mod deres stjernespiller, (som jo på dette tidspunkt takket være Christian ikke var ubesejrede længere). Men holdkaptajnen var godt klar over at denne kamp kunne blive meget tæt, så fokus lå på sin egen kamp. Missionen var at vinde den og hente det 6. point. Lige præcis det formåede holdkaptajn Christian at gøre i 3 sæt. Dermed er Christian stadig ubesejret i denne sæson. Så var det tid til kampen mellem Morten og deres stærkeste spiller. Morten tabte mod forventning første sæt men kom stærkt tilbage og vandt 2 sæt. Så skete det som ingen havde regnet med. Kildeskov spilleren blev bedre og bedre og kunne vinde de næste 2 sæt, hvilket betød at Morten desværre tabte sin ubesejrede status.

Man må sige kampene var tætte og Virum 6 fik rigelig modstand. Men alligevel lykkes det så for Virum 6 at vinde 6:4, hvilket gør at 1. pladsen igen hører til Virum 6 efter 3 kampe med 3 sejre. Ingen andre hold har formået at vinde alle deres kampe indtil videre.

Men der er ingen chance for en pause nu, da vi allerede i morgen bliver udfordret igen: Her skal Virum 6 en tur til Herlev og prøve at hente den 4. sejr i 4 kampe. Holdkaptajn Christian har valgt at team op til den kamp i morgen med Gunni og Thomas.