Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum 6: Serie 3: Kamp 1 (Rejsen starter i Jægerspris)

Kære Virum,

Den 8. oktober 2019 vil forevigt blive husket for dagen hvor Virum 6 startede Serie 3 eventyret (efter sidste sæson, hvor alt blev vundet som overhovedet kunne vindes i Serie 4). Den nye udfordring som hedder Serie 3 skal takles med det samme hold som spillede sidste sæson, dog med 2 sommertransfer som skal give Virum 6 den ekstra "fire power" for at give vores modstandere utallige søvnløse nætter. Disse 2 sommertransfers er Erik Ambjørn og Morten B. Jensen. Samtidig er Virum 6 transporten udskiftet: Ikke længere vil der køre den røde WerderMazda til sportshallerne på Sjælland, men i stedet for den nye grønne WerderSkodaScala.

Og det var lige netop denne WerderSkodaScala som skulle på "road trip" idag. Bilen var fyldt op med Gunni, Erik samt holdkaptajn Christian og GPS'en skulle føre os helt ud til Jægerspris. Præcis som holdkaptajn Christian har gjort hele sæsonen sidste år, startede han selv på bænken mens Gunni og Erik med deres første singler skulle åbne sæsonen for Virum 6. En meget tilfreds holdkaptajn kunne se på hvordan Erik i sin første Serie 3 kamp og første kamp nogensinde for Virum 6, kunne hente sejren i land med 3 hurtige sæt. Samtidig kunne Gunni vinde sin første kamp med 3:1 i sæt hvilket gjorde drømmestarten på 2:0 til en realitet. Så var det tid for holdkaptajn Christian at møde deres stærkeste spiller, men med euforien af at spille Serie 3 med sådan nogle seje holdkammerater, fik modstanderen ingen chance og Christian sejrede sikkert i 3 sæt og kunne dermed udbygge føringen efter 1. runde til 3:0.

I 2. runde var det så Gunni som skulle prøve kræfter med deres stærkeste spiller. På trods af en flot 2:1 føring, måtte Gunni desværre overlade sejren i denne kamp til modstanderen i 5 sæt. Dermed var stillingen 3:1 til Virum. Da Erik så samtidig måtte acceptere et 1:3 sæt nederlag i sin 2. kamp, var stillingen pludselig kun 3:2, og pludselig var der spænding igen. Heldigvis kunne Christian igen finde en sikker 3:0 sæt sejr frem, hvilket gav Virum en mere komfortabel føring på 4:2 efter 2. runde og før en meget afgørende double.

Virumdrengene Gunni og Christian bliver bedre og bedre til disse doubler, og det skulle går udover Jægerspris holdet. Virumdrengene hentede en suveræn 3 sæt sejr, hvilket medførte en 5:2 stillingen før de 3 sidste singler.

Så var det holdkaptajn Christians chance med en sejr i sin sidste single kamp at vinde det samlede opgør. Christian skulle lige bruge 1 sæt til at finde formen, men derefter cruisede Christian til en 3:1 sejr hvilket gav det afgørende 6.point i 6:2 stillingen. Derefter måtte Erik desværre overlade deres stærkeste spiller sejren i en dramakamp over 5 sæt. Stillingen var dermed 6:3. Aftens sidste kamp var så Gunnis flotte 3:1 sæt sejr, hvilket medførte slutresultatet: Virum vinder 7:3 i Jægerspris.

Sejrholdet kørte så hjem igen i WerderSkodaScalaen og holdkaptajn Christian ser nu frem til næste kamp allerede i morgen, onsdag 9.10.19, kl. 19:30 i Virumhallerne mod Fredensborg. Da en del hold allerede har spillet 2 kampe, og man i stillingen kan se at ingen af de andre hold har formået at vinde begge deres første kampe, har Virum 6 på deres "home turf" i morgen muligheden med en sejr at allerede reservere førerpladsen i rækken til Virum 6. Denne opgave har holdkaptajn Christian valgt skal løses sammen med Morten og Gunni.