Debatforum

Du skal være logget ind for at oprette emner eller lave indlæg

Virum 6: Kamp 9: Virum 6 vs Frederiksværk 4 = 10:0

Kære Virum 6,

Idag var det så første kamp i returkamp runden og samtidig sidste kamp i 2018. Der skulle spilles mod Frederiksværk 4 - og det skulle ske i frygt indbydende V-hallerne. Som om det ikke alene er grund til hovedpine for enhver modstander, kom der så oveni at holdkaptajn Christian havde valgt et stærkt Virum 6 hold - bestående af Peter, Thomas og Christian. Dejligt at se at der faktisk denne gang dukkede 3 modstander op - hvilket jo ikke var tilfældet til de sidste 2 hjemmekampe !

Holdkaptajn Christian smed så direkte Peter og Thomas ind til bordene med en opgave at sikre en føring lige fra start. Både Peter og Thomas takkede for holdkaptajnens tiltro med flotte sejre. Peter i en 3 sæt match mod den modstander, som han bare få måneder tilbage var ude i en krimi 5-sæt match. Thomas derimod brugte alle 5 sæt for at hente sejren i land...Ønske stillingen af 2:0 til Virum var dermed realitet. Holdkaptajn Christian kunne så i en sikker 3 sæt sejr forhøje føringen til 3:0 efter 1.runde.

I 2. runde var det så igen Peter og Thomas som gik fra start. Begge spillede fremragende matches og vandt i rimelig sikre 3 sæt. Holdkaptajn Christian var meget tilfreds og stolt over en 5:0 føring på dette tidpunkt. En sikker 3-sæt sejr fra Christian sikrede så de afgørende 6. point: 6:0.

Så var det tid til doublen hvor Thomas og Christian efter 1:1 i sæt, begyndte at finde deres A-spil frem og kunne så sikre det 7-point i en 4-sæt sejr.

Sidste runde var så udelukkende for match score point og for vores egne individuelle statistikker: Peter vandt i 4 sæt og kunne dermed slutte dagen med 3 flotte sejre og en voldsomt forbedrede individuel statistik på nu rigtig flotte 60% sejre (9 ud af 15). Thomas vandt også i 4 sæt, hvilket giver Thomas en individuel statistik på 11 ud af 12 sejre, en super vinderprocent på 92%. Christian kunne sikre sig en dag uden et single sæt tabt med en 3:0 sejr i sidste kamp hvilket giver holdkaptajn Christian fortsat ligaens bedste single statistik på 24 ud af 24 sejre.

Dermed er det sikkert at vi holder jul og nytår fra en 1.plads i vores division med en hjemmebane score af utopiske 49:1 efter 5 hjemmekampe ! (4x 10:0 og 1x 9:1). Vores 8 sejre og 1 uafgjort giver os 17 point efter 9 runder, med vores 2 tætteste rivaler på 13 point efter 8 kampe. Så vi er topfavoritter, men "The Championship" er langt fra sikret endnu...Holdkaptajnen udtaler sig til pressen: "Vi må holde fokussen og tage 1 kamp af gangen - men helt dumt ser det da ikke ud"

En meget tilfreds holdkaptajn ønsker nu hele Virum 6 holdet (og alle andre fra Virum-Sorgenfri Bordtennisklub) en fantastisk jul og et endnu bedre nytår. Næste kamp for Virum 6 er så en udebanekamp mod Cito2 d. 15.januar 2019. Her vil det så igen være Thomas, Peter og Christian som skal repræsentere Virum 6 - og igen Thomas og Christian i double action.